Jeg beklager, hvis jeg overtræder en grænse her, men må jeg spørge, hvor meget du tjener?”

Det er ikke et spørgsmål man hører tit, og det vil næsten altid blive undskyldt på forhånd. Du har sikkert også mærket, at samtalen om løn er omgivet af et tabu, som gør det til et svært emne at tale om. 

Løn er tabu, fordi emnet peger på en ubehagelig forskel mellem mennesker – nemlig at nogen er ”mere værd” end andre. 

For mange er løn altså med til at definere, hvem de er, hvad de er værd, og hvor succesfulde de er. For andre er det bare et akavet emne, som de helst vil undgå. For de fleste af os er løn en alvorlig sag, men det behøver ikke betyde, at vi ikke kan tale om det. 

Hemmelighedskræmmeriet er stort set kun en fordel for arbejdsgiveren, ikke den ansatte, og tabuet bliver kun stærkere af frygten for at være uhøflig og for at overtræde personlige grænser – noget vi som danskere specielt ikke har været særlig glade for.

Tiderne ændrer sig, og snakken om løn er efterhånden blevet en mere naturlig del af mediebilledet – specielt i debatten om ligestilling. 

Her gennemgår vi fordelene ved at bryde løntabuet og tale mere åbent om, hvad vi tjener.

Lad os tale mere åbent om løn

Unge bryder løntabuet

6 ud af 10 taler ikke om løn på arbejdspladsen, selvom de fleste ikke mener, det burde være et problem. 50% synes løn er tabu på deres arbejdsplads, mens kun 26% mener det modsatte.

Der står altså klart, at løn er et ømtåleligt emne, men der er også gode nyheder. En undersøgelse fra IDA har nemlig vist, at de yngre generationer er meget bedre til at tale om løn end de ældre. 

Mens kun 1 ud af 10 i aldersgruppen 51-60 år taler om løn med kollegaerne, så taler hver tredje i aldersgruppen under 31 år åbent om løn på arbejdspladsen. 

Må mine kollegaer egentlig kende min løn?” – ja! Tabu til trods, så er der ingen lov imod at fortælle, hvad du tjener. 

I Danmark er det faktisk ulovligt at forbyde ansatte at tale om løn, men der er stadig en tendens til at man bør holde det for sig selv. 

Det står forhåbentlig til at ændre sig med de yngre generationer, som, ifølge Kenn Warming fra Institut fra Menneskerettigheder, ”er mere idealistiske omkring lønspørgsmål og åbenhed.” 

Han opstiller de fire vigtigste grunde til, at vi bør tale åbent om løn:

  • Vi kan få en højere løn
  • Det nedbryder fordomme
  • Det tager magten fra arbejdsgiverne
  • Det forebygger løndiskrimination


Arbejdsgiverne må følge udviklingen 

De yngre generationer er digitale indfødte og er vokset op med sociale medier som Facebook og Instagram.

Derfor ser de det ikke på samme måde som risikabelt at dele personlige oplysninger, som det tidligere har været tilfældet. 

Generelt er der mange aspekter af den moderne arbejdskultur, som har udviklet sig i takt med teknologi og normer på arbejdsmarkedet. Arbejdslivet er blevet mere uformelt og fleksibelt, det er blevet mere normalt at arbejde deltid, og vi er blevet mere mobile og skifter oftere job i løbet af vores arbejdsliv.

Efterhånden som arbejdslivet og karrieremålene bliver mere irregulære, vil det også blive mindre afslørende, og derfor mindre akavet, at sammenligne lønsedler med kollegaer.

Når lønsnakken bliver mere gennemsigtigt og mere accepteret, så er det godt for os alle sammen. Derfor er det vigtigt, at vi alle følger denne udvikling – og så må arbejdsgiverne følge trop.

Gennemsigtighed er godt for ligestillingen

Man kan ikke udrydde løndiskrimination, hvis man ikke kan se den

Vi bliver stadig ikke alle betalt på lige fod, og hvis vi ikke kan tale om løn, så bliver det meget svært at dæmme op for potentiel løndiskrimination. 

Større gennemsigtig og åbenhed om løn bidrager til at afdække usaglighed og forskelsbehandling i forhold til køn, alder, etnicitet, religion, politiske holdninger, seksuel orientering, handicap mm. 

Derfor er åbenhed altså enormt vigtigt, både på et personligt plan og i den generelle udvikling af et moderne samfund.

Men hvis løn i sig selv er tabu, hvordan kan vi så nogensinde bekæmpe ulige lønforhold? 

Fortrolighed og tabu gør de ansatte blinde og dårligere stillet, når der skal forhandles løn, hvilket kun er en fordel for de virksomheder og arbejdsgivere, som ikke har betænkeligheder ved forskelsbehandling. 


Gennemsigtighed er godt for alle

Det første skridt mod ligestilling på lønområdet må derfor være at bryde tabuet omkring løn, så vi kan snakke åbent om det, og finde ud af om lønnen er skæv i forhold til den enkeltes arbejdsindsats.

Først om fremmest vil arbejdsgivere være mindre villige til at spekulere i forskelsbehandling, når de ved, at kollegaer taler åbent med hinanden om deres løn.

Hvis det samtidig bliver nemmere at finde ud af, hvad andre personer tjener i en lignende stilling i en anden virksomhed eller i en anden branche, så vil det kun være godt for konkurrencen på arbejdsmarkedet.

Det er forholdsvist nemt herhjemme at finde generelle tal på lønniveauet i din branche – det vil din fagforening som regel vide noget om. F.eks. kan du finde lønstatistik for HK’er og djøfer på deres respektive hjemmesider.

Det bliver dog straks sværere, at finde konkrete tal på den specifikke arbejdsplads, så her er der virkelig plads til forbedring gennem åben dialog og gennemsigtighed mellem kollegaer.

Løn er ikke en målestok for arbejdsglæde

Du er mere værd end din løn

Det er en smule ironisk, at vores fokus på høje lønninger kan være den største årsag til, at vi ikke snakker om det. Måske skulle vi prøve at fokusere på noget andet?

Selvom en ordentlig løn er enormt vigtig og altid bør være fair i forhold til vores arbejdsindsats, så er det ikke lønnen der bestemmer, hvor meget dit arbejde er værd, eller hvor meget du er værd. 

Mere end noget andet er det markedet, der sætter standarden for løn, men det vi opnår gennem vores arbejde, såsom faglig stolthed og personlig tilfredsstillelse, er noget andet. Arbejdsglæde og trivsel er også en løn i sig selv.

I nogle industrier og brancher er lønnen bare højere – af grunde der ikke lige nemt kan forklares – men rigtig mange mennesker vælger karriere ud fra deres interesser og passioner, fremfor hvor meget de en dag kan komme til at tjene.

Større åbenhed om løn kan være den åbenbaring, som får os til at se, at vi hverken er drevet eller defineret af vores indkomst, men snarere af faglig anerkendelse og vores personlige interesser.


Fokusér på det, der virkelig betyder noget

En bedre forståelse for lønforskelle på tværs af industrier, professioner og mellem kollegaer vil afsløre, at løn yderst sjældent er en direkte oversættelse af en medarbejders kvaliteter, kompetencer eller værdi på arbejdspladsen.

Så længe lønniveauet generelt er fair, burde dette opmuntre til, at vi måler os selv ud fra mere end bare, hvor meget vi tjener

Det vil også gøre os i stand til at lægge mindre vægt på hierarki og anciennitet, og i stedet lægge mere vægt på det, som den enkelte bidrager med til kollektivet.

På den lange bane vil det forhåbentlig føre til, at vi bekymrer os mindre om, hvor meget vi tjener, så vi i stedet kan gå op i, hvorfor vi arbejder. Hvis vi bliver betalt en fair løn, som gør, at vi kan leve det liv, vi gerne vil, kan vi bekymre os mindre om potentielle gulerødder og i stedet koncentrere os om glæden ved selve arbejdet.

Samtalen om løn er for vigtig til at blive ignoreret

Løndiskussionen skal behandles med respekt

På trods af de mange potentielle fordele ved at bryde løntabuet, så kan der også være negative konsekvenser.

Løntabuet er i høj grad en fordel for arbejdsgivere, men der er også legitime argumenter, som taler for fortrolighed fra de ansattes perspektiv.

Selvom gennemsigtighed omkring lønforhold på arbejdspladsen kan være en motiverende kraft, så kan denne kraft vendes på hovedet, hvis det viser sig, at en kollega på samme niveau i hierarkiet får en højere løn. Det kan virke demotiverende og derved have en negativ effekt på både produktivitet og arbejdsglæde – specielt hvis arbejdsgiveren nægter at gøre noget ved det.

Argumenterne imod gennemsigtighed advarer om potentielle risici for konflikt og usund konkurrence på arbejdspladsen.

I ethvert tilfælde er det altså vigtigt at være diskret. Hvis fordelene skal komme til udtryk, så kræver det en vis forsigtighed og ansvarlighed, når vi taler om løn på arbejdspladsen – åbenhed betyder ikke nødvendigvis, at man taler højt om løn i kantinekøen. Det er snarere noget, der foregår i et lukket forum.


Det, du holder inde, holder dig måske tilbage

Løndiskussionen er altså vigtig, men det er også et ømtåleligt emne. Derfor er vi nødt til at tage vores forholdsregler, så snakken foregår professionelt og ansvarligt. 

Men hvis vi ikke kan tale om løn af frygt for akavede samtaler og sociale normer, så bliver det meget sværere for den enkelte at vide, om man rent faktisk får en fair løn.

Og når den offentlige information om løn er for generel og upræcis, måske endda misvisende, så kan uvidenhed koste knaster til lønforhandlingen.

Så længe dette tabu liger tungt på arbejdslivet, og så længe vi insisterer på at holde kortene tæt til kroppen, så hjælper vi bare med at holde os selv tilbage.

Hvis du føler, løn er tabu på din arbejdsplads, kan du forsøge at tale om emnet med kollegaer uden nødvendigvis at tale direkte om løn. Når dine medarbejdere hører om fordelene, kan det være, de også vil overveje at åben op.