Hvor svært kan det egentlig være at sige goddag?
Om du er til krammer eller håndtryk, så kender du sikkert situationen – vi ramler akavet ind i hinanden med hænder og kinder og arme på kryds og tværs, bare for at sige hej. Man kan føle sig noget så dum.
Og det er jo meningen, at en hilsen skal være hyggelig og skabe en personlig forbindelse.
Generelt kan man sige, at der gælder forskellige koder i forskellige miljøer. Dertil vil vi nødigt forskelsbehandle hinanden i de nordiske lande på baggrund af køn, alder og status – det gør det heller ikke ligefrem nemmere at vælge hilseform.
Specielt i Danmark har krammet vundet indpas som en almindelig hilseform, men det er langt fra alle, som er med på vognen. Rent geografisk lyder stereotypen, at krammeren er et storbyfænomen, mens vestjyderne foretrækker et solidt håndtryk – københavnerne er krammere, mens esbjergenserne giver hånd, kunne man sige.
Og hvor man f.eks. i kunstnermiljøet kaster om sig med kropslig kontakt, så er det professionelle og tillidsskabende håndtryk normalen i businessverdenen.
Men kan man nu også regne med det?
Her får du lidt af historien bag de to hilseformer samt nogle gode råd, som vil hjælpe dig med at ramme den rigtige hilseform og undgå (de fleste) akavede hilsesituationer.
Historisk set
I 1919 skrev Emma Gad i Takt og Tone:
”Det er damen, der byder til håndtryk, og ikke herren. Når alle trykker hinanden i hånden hvorsomhelst, er det jo nærmest blevet en vane og intet andet, men endnu kan dog et ømt og dvælende håndtryk sætte et ungt følsomt hjerte i salig bevægelse.”
Dengang var håndtrykket reserveret til private rammer og symboliserede en nærhed og intimitet.
Det var ikke noget, man bare gjorde med enhver – især ikke mellem mand og kvinde – og datidens formaliteter står i skarp kontrast til nutidens krammekultur.
Før vi begyndte at lave aftaler på skrift, fungerede håndtrykket som en forsegling af en mundtlig aftale – hvilket var en del af Jydske Lov fra 1241 – og selv da vi begyndte at lave skriftlige aftaler, forblev håndtrykket en del af kutymen.
Der synes at være sket en overordnet hilseudvikling, fra bukken og nejen til håndtryk og videre til krammeren. Helt fysisk kommer vi altså tættere på hinanden.
Det kan måske sidestilles med sprogets udvikling, som også er blevet mere uformelt, f.eks. fra ”De” til ”du.” Tidligere var man kun ”dus” i særlige tilfælde – i stil med Emma Gads holdning til håndtrykket.
Men hvor kom krammet så pludseligt fra?
I Nordeuropa har håndtrykket været normalen – bl.a. for at sige ”jeg kommer uden våben.” Kort fortalt har vi i mellemtiden været flittige til at rejse ud i verdenen, og her er vi rendt ind i en masse kram, som vi så har taget med hjem, og nu er krammet kommet for at blive.
En hund i et spil kegler
I sidste ende er det meget svært at generalisere på området – folk er forskellige og har forskellige præferencer, og man kan nemt føle sig som en hund i et spil kegler.
Du har måske prøvet på arbejdet eller på studiet at komme ind i en gruppe, som har etableret sig på krammebasis, inden du selv er helt komfortabel med situationen. Så kan det virke uhøfligt at stikke hånden frem, når alle andre krammer.
Det samme kan gøre sig gældende i en mere social sfære. Du er godt på vej rundt i hilserotationen, og de første fire er tætte relationer, som skal have en ordentlig krammer, men pludselig står du foran en person, som du kender, men ikke rigtig er på krammestadie med – her virker hånden måske også uhøflig? – krammer du så bare videre?
For nogle mennesker er et kram grænseoverskridende, fordi man går ind i personens intimsfære.
Dertil krammer nogle mennesker kun helt tætte relationer, og derfor kan knus og kram udenfor denne cirkel være ubehageligt, fordi det virker uægte. For dem er håndtrykket mere end nok – og som Emma Gad skrev i sin tid, så kan der være masser af ømhed og respekt i et godt håndtryk. Det er altid værd at huske.
Tre typer af kram
Helt overordnet findes der tre typer kram – her kan du se dem i aktion.
1. Rumpekrammet
Rumpekrammet er den type, man oftest ser i professionelle sammenhænge, hvor parterne ikke er helt komfortable med situationen. Armene er stive og numsen trækkes lidt tilbage.
Det er pattedyrshjernen, som styrer kropssproget og beskytter den blottede bug. Det er ikke noget man gør med vilje – det er bare akavet, og begge parter drømmer nok her om et dejlig, fast håndtryk med respekt og øjenkontakt.
2. Alfakrammet
Alfakrammet er machoudgaven af krammet, og det er typisk noget man ser mellem mænd og drenge – og ”stærke” verdensledere, som Donald Trump.
Det begynder som regel med et håndtryk, som hives ind i en krammer af den ene eller begge parter – det kan være ubehageligt, hvis man ikke lige er med på den.
Blandt mænd involverer det ofte dunk i ryggen, som for at overkompensere for den følelsesladede situation, som krammet nu engang er.
3. Det dybfølte kram
Det dybfølte kram er det tætte, bløde kram, hvor man krammer så længe, at hjernen frigiver de eftertragtede endorfiner, som nedsætter stressniveauet.
Det er typisk noget, man gør med folk, man stoler på og er tæt med. Det er det, man kunne kalde en ”ægte krammer.”
Gode råd til den gode professionelle hilsen
Den gode professionelle hilsen er den, hvor man ender med en løsning, som begge parter er komfortable med. Det handler derfor om at lytte til sig selv og aflæse både modparten og situationen.
Her får du 4 gode råd til at få krammet på den gode hilsen.
- Første gang du møder en person, især i professionelle rammer, er håndtrykket som regel den bedste vej frem. Så kan du jo altid se, hvad det udvikler sig til med tiden, men måske er det rarest for alle at holde det til et håndtryk – så risikerer du ikke at overskride nogens grænser.
- Hold øjenkontakt og skru ned for tempoet. Med en rolig og gensidig øjenkontakt bliver det nemmere at aflæse modtageren og situationen og finde frem til en passende hilsen.
- Tag initiativ, hvis du foretrækker et håndtryk. Vær afslappet og tydelig i din intention og ræk hånden frem i god tid. Det kan føles stift, men andre vil typisk opleve dig som rolig, overbevisende og stærk. Ved at tage teten gør du det også nemmere for modparten – du er ikke den eneste, som kan være i tvivl om hilsekutymen.
- Hvis der skal krammes så gå all-in. Det kan mærkes, hvis du synes krammet er ubehageligt – hvis du f.eks. kommer skævt ind eller aldrig rigtig lander, inden du trækker i land. Det behøver ikke ligefrem være dybfølt, men en ærlig krammer, når det ikke kan være anderledes, vil være mere behagelig for begge parter.
Som udgangspunkt vil den gode professionelle hilsen som regel være et håndtryk, men det er ikke altid til at regne med. Derfor handler det om at aflæse situationen.
Det er altid værd at huske, at man sagtens kan give et stærkt håndtryk, som signalerer åbenhed, respekt og nærvær, og at man modsat kan give et koldt knus, som faktisk er fraværende.
I sidste ende er rolig og smilende øjenkontakt måske den største respekt, du kan give til et andet menneske.
Så hvis du er i tvivl, kan du altid stikke labben frem og sige noget pænt med de himmelblå.
