Virksomhederne er nysgerrige og vil gerne lære dig at kende, så de googler dig. De leder efter et helt menneske, der interesserer sig for andet end sit studie. Derfor er det er helt i orden at dele billeder, kommentere og være aktiv.

Alligevel er det en god ide at søge på dig selv. Giver søgningen det indtryk du vil efterlade hos din fremtidige chef? Hvis ikke, er det værd at kaste et kritisk blik på dine konti.

Hvad viser første side af søgeresultatet?

SoMe platforme er Googles bedste ven, derfor står de typisk øverst i en søgning. Heldigvis er det sådan med dine profiler, at de beskriver dig med dine egne ord. Du har nemlig selv skrevet dem, og du kan redigere dem så du selv bestemmer, hvordan du er til stede.

Her er et par opmærksomhedspunkter, der er værd at overveje, for nogle de mest populære platforme.

Instagram
Insta er populært til at dele private fotos. Kan alle dine billeder tåle, at en kommende chef kigger med? Hvis ikke skal du overveje, om der nogle, der skal slettes.

Twitter
Kan du huske alle dine tweets? Ellers er det en god ide at dobbelttjekke dit indhold og sikre, at det fortsat er noget du står inde for. Sørg for at rydde din konto op og skriv en seriøs bio.

Facebook
Facebook er typisk der, hvor du har haft mest aktivitet, og her er huskereglen enkel; keep it clean, or keep it private.

LinkedIn
LinkedIn er dit online CV. Har du opdateret din uddannelse og erfaring? Og hvad med dit profilbillede, din overskrift, dit summery og dine skills? Har du brug for inspiration kan du kigge her.

På tværs af platforme gælder, at retweets og kommentarer (også de private) er søgbare. Vær derfor opmærksom på hvad du skriver, og kend forskellen mellem standardindstillinger og privatlivsindstillinger på dine forskellige SoMe konti.

Når du har opdateret dine profiler, så få en ven til at kigge dem igennem. Helst en, der ikke holder alt for meget af dig, så du får et ærligt svar.

Virksomhedernes SoMe konti

Når dine konti står skarpt, kan du overveje, om der er nogle virksomheder og medarbejdere du vil følge på deres SoMe konti. Her får du information om virksomheden og de seneste nyheder.

Hvis du gør det, så husk at sætte dine indstillinger så virksomhederne og medarbejderne kan se, at du har været inde og kigge. De kigger nemlig tilbage, og på den måde kan du begynde at skabe en relation til virksomheden, allerede inden I mødes til Virtual Career Fair.