Danmarks Radio

Teknologi

182 følgere

Lyd, billeder og ord fra DR har været en del af danskernes liv og fælles historie i over 90 år. Det er vi stolte af, og vi har store ambitioner for, hvad vi kan opnå, hvilken rolle vi vil spille, og hvad brugerne kan forvente fra os. Derfor er vores vision, at “vi vil gøre en forskel med originalt indhold, der begejstrer, og gør dig nysgerrig og klogere på dit liv og din omverden”.

DR Teknologi som arbejdsplads

DR Teknologi er et dynamisk sted, hvor vi ikke altid kender svarene på forhånd, men hvor vi sammen definerer fremtiden. Vi er drevet af, at brugerne oplever værdi af DR – og det kræver, at vi kigger fremad, mens vi hver dag sikrer stabil drift og gode brugeroplevelser. DR er til for alle, og når danskerne dagligt benytter sig af DR’s tilbud, understøtter DR Teknologi derfor den enkeltes oplevelse af DR. 


Vores opgave kan kun lykkes, fordi udgangspunktet er god ledelse og godt arbejdsmiljø. Gennem et prioriteret fokus på ledelse sætter DR Teknologi fleksible rammer for, at medarbejderne kan afprøve kompetencer og opleve den brede mangfoldighed i både produkter og fagligheder.

Arbejdskultur

Vi prioriterer ansvar og fleksibilitet – og struktur og rammer. Også når det gælder balancen mellem arbejde og fritid. For en god arbejdsplads er forudsætningen for, at DR Teknologi fortsat kan være en succes og lykkes med fremtidens opgaver i den digitale transformation.


Den teknologiske værdikæde hænger uløseligt sammen, og vi er derfor dybt afhængige af hinanden og vores mange samarbejdsrelationer. Vi udfordrer og udvikler hinanden. Ikke kun professionelt, men også personligt gennem et stærkt fællesskab. Det kommer til udtryk i teamånden, der er gennemgående i alt, hvad vi foretager os. Vi er dybt engagerede i det arbejde, vi laver hver eneste dag, og vi fejrer sammen vores succeser.