Praktikant til udvikling af branding strategi hos Spisehuset Thy

Udløber i morgen

 fcf06qynli.png

Synes du oplevelsesturisme, branding og markedsføring er spændende? Kan du knytte lokationer såsom Vesterhavet, Nationalparken og Limfjorden sammen med et spise- og overnatningssted som Spisehuset Thy og udarbejde en branding strategi, så er det lige netop dig, der kan være den heldige, at få muligheden for at tilbringe 3-4 måneder i Thy, med betalt bolig. 

Spisehuset Thy er et sted med store ambitioner på madskabelsesfronten. Vi kæler for detaljerne og for vores gæster. Vi har brug for din hjælp til at gøre det tydeligt for omverdenen, hvilket spisehus og overnatningssted vi er og knytte det sammen med de muligheder vores unikke placering tæt på nogle af Danmarks smukkeste og vildeste naturoplevelser giver vores gæster.

Du skal have en vis portion viden om SoMe og kunne opdatere FB og Instagram og kunne udarbejde udkast til opdatering af vores hjemmeside. Du skal have styr på udarbejdelse af pressemeddelelser og andet tekst materiale, som er gennembearbejdet, levende og henvendt til målgruppen, som du er med til at definere. 

Du skal være struktureret og velformulerende og være klar til at tage rundt og tale med turister og turistattraktioner m.fl. for at få kendskab til Thy. Vi støtter dig naturligvis hele vejen og vil tage dig med rundt til nogle af disse. 

Hvis du evner dette, har du som praktikant ved Spisehuset Thy mulighed for at blive en del af en spændende proces, hvor du får stor indflydelse og ansvar. Du skal kunne tage ansvar og fungere selvstændigt – men du vil ikke stå alene hos os.

Du vil få en gratis og møbleret bolig stillet til rådighed mens du er her, da vi har tilmeldt os det lokale Thy-projekt kaldet ”Fra bybo til thybo”, hvormed du også inviteres til flere sociale arrangementer sammen med andre praktikanter i Thy.

Send en motiveret ansøgning med CV til indehaver og kok Rasmus Vognsen via "Ansøg Nu"-knappen.

Spørgsmål kan rettes til Rasmus på info@spisehusetthy.dk eller tlf. 28 68 77 27. 

Lige udenfor Thisted ligger Spisehuset Thy. I restaurant Allemands-gourmeten er der plads til alle – og når du besøger os, er det spiseoplevelsen, der er i fokus. Maden er nutidig, og den afspejler sig typisk i sæson og udbud af råvarer. Vi tager gerne udgangspunkt i lokale råvarer, men vi kigger også gerne ud over landes grænser for at finde de bedste produkter.

Nordjyske har netop givet Spisehuset Thy 5 gafler og skriver bl.a. “Thy har fået en lille madperle i den undseelige landsby Østerild en kort køretur fra Thisted. Maden er så god, at det halve kunne være nok“.