Nykredit

Flere industrier

2,047 følgere

Finansøkonompraktikanter til Nykredits centre i Region København hos Nykredit

    fdc7308tp5.png

Drømmer du om en karriere som privatrådgiver i den finansielle sektor? Søger du udfordringer og trives i et uformelt miljø, hvor barren er sat højt? Så er du måske en af Nykredits nye finansøkonompraktikanter.

Kickstart din karriere som rådgiver

Vi tilbyder et tremåneders praktikforløb, der giver dig bred viden om den finansielle sektor. Som praktikant hos os får du en spændende hverdag, hvor du lærer af erfarne kolleger og udvikler dig inden for de områder, du brænder for. Du bliver en del af en organisation, der satser på udvikling af talenter. En praktikplads hos os er derfor en oplagt måde at kickstarte din karriere som rådgiver.

Praktikforløbet begynder i januar 2020 og foregår på vores centre i regionen, hvor du vil rådgive privatkunder. Som finansøkonompraktikant får du mulighed for direkte kundekontakt, og med en af vores erfarne rådgivere ved din side får du en solid smagsprøve på, hvad jobbet som rådgiver indebærer.

Som finansøkonompraktikant hos Nykredit får du:

  • en praktikplan, der guider dig gennem hele praktikforløbet
  • en mentor, der vil coache dig og støtte dig i din professionelle udvikling
  • indsigt i, hvad det vil sige at arbejde med helhedsrådgivning inden for bank, realkredit, investering og pension
  • medansvar for at løse daglige opgaver
  • udfordringer, som udvikler dig både fagligt og personligt
  • indsigt i Nykredits produkter, systemer og rådgivningsmetoder
  • mulighed for at deltage i kundemøder sammen med en erfaren rådgiver – og mulighed for at afholde dit eget kundemøde
  • mulighed for at følge vores specialister inden for bl.a. formue- og investeringsrådgivning
  • omsat teori til praksis gennem struktureret læring, e-learning og refleksionsopgaver.

Du bliver en del af en tillidsfuld arbejdskultur præget af kundeorientering, holdånd og handlekraft. Under hele praktikforløbet bliver du tæt fulgt af en erfaren kollega, der giver dig en solid indsigt i, hvad det vil sige at arbejde som rådgiver i Nykredit.

Vores forventninger til dig

Vi har store forventninger til den service og de løsninger, du tilbyder vores kunder. Du har gode kommunikative evner, er imødekommende og har fokus på at identificere kundens ønsker og behov. Viljestyrke og vindermentalitet er en del af din personlighed, og du arbejder resultat- og kundeorienteret. Du har holdånd og er en god kollega, der er med til at opretholde et godt arbejdsmiljø. For at klæde dig på til opgaven, begynder din praktikperiode med en introduktionsdag i København, hvor du møder de andre praktikanter og lærer mere om Nykredit.

Din nye arbejdsplads

Nykredit er primært ejet af en forening, der repræsenterer kunderne. Vi er med andre ord skabt af kunderne, til kunderne. Det gennemsyrer den måde, vi arbejder på: Vores kunder kommer først, og det er dem, vi går på arbejde for. Vi arbejder hver dag for, at vores kunder kan få mest ud af deres private økonomi og eje deres egen bolig. Vi hjælper både små og mellemstore virksomheder med at udleve deres ambitioner, skabe overblik over økonomien og få deres virksomheder til at vokse. Vi rådgiver vores kunder, så de får et godt afkast på deres investeringer. Det er blot nogle af de opgaver, vores cirka 3.800 medarbejdere hver dag står op til.

Vi er landets største kreditgiver, den største udlåner til boligejerne, til landbruget og til boligsektoren. Vi bidrager med en sikker hånd under dansk økonomi. I hele landet, til hver en tid.

Er du interesseret?

Send allerede nu din ansøgning, dit CV og dit foreløbige karakterbevis, da vi løbende behandler vores ansøgninger. Skriv gerne hvilket center, du foretrækker. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte centerdirektør Line Cork Lunge, 44 55 24 95 eller seniorrekrutteringspartner Tine Wilhelmsen, 44 55 57 89. 

Vi inviterer løbende til samtale. 

Nykredit er en finansiel koncern, der sammen med vores partnerbanker i Totalkredit vil være danske boligejeres foretrukne finansielle partner. Vi står op for at rykke endnu tættere på vores kunder - og går du en ekstra mil for dem, for projektet og for Nykredit, gør vi det samme for dig. Du har mange muligheder for at være med til at udvikle Nykredit, samtidig med at din karriere altid vil være i bevægelse. Mod nye udfordringer, andre opgaver og større ansvar i Nykredit.    nykreditlogolille.png

Virksomhedsoversigt