Nykredit

Flere industrier

2,047 følgere

Storkunderådgiver med fokus på erhvervskunder til Region Syddanmark hos Nykredit

Udløber om 11 dage

Vil du gøre drømme til virkelighed? Vær med til at sikre, at bankens største og mest krævende erhvervskunder får det optimale ud af deres økonomi, så deres virksomhed udvikler sig præcis i den retning, de drømmer om. Du får din egen kundeportefølje bestående af bankens største virksomheder i Region Syddanmark og mulighed for at skabe varige relationer til dine kunder. Vi ønsker at styrke vores position i Trekantsområdet og Esbjerg, så det vil være et naturligt område, du skal fokusere på.

Dit kommende job

I Nykredit stræber vi efter at være erhvervskundernes foretrukne finansielle partner, hvilket betyder, at vi altid har kunden i centrum. Som storkunderådgiver skal du - i samarbejde med din assisterende rådgiver - gøre alt for at give vores største erhvervskunder den bedst mulige rådgivning med det helt naturlige mål at skabe optimal lønsomhed i din portefølje – til gavn for både kunden og Nykredit.

Porteføljen består primært at de største erhvervskunder i området omkring Esbjerg. Det betyder, at du vil kunne sidde på vores kontor i Esbjerg et par dage om ugen og resten af tiden i Kolding. Alternativt sammensætter vi porteføljen, så den kan betjenes fra Kolding. Du får ansvaret for at lede kundeteamet, hvori en række specialistkolleger indgår. Rådgivningsteamet omkring dine kunder forsyner dig med relevante analyser og oplæg, så du er bedst muligt klædt på til dine kundemøder.

Samarbejdet med rådgivningsteamet kombineret med din høje faglighed sætter dig i stand til at finde markedets bedste løsninger til vores mest krævende kunder. Det er derfor en forudsætning, at du arbejder tæt sammen med specialisterne og inddrager dem i dagligdagen. Vores velfungerende supportteam sørger for administration og dokumentudarbejdelse, så du kan bruge tiden på at rådgive kunderne.

Dine ansvarsområder bliver at:

  • rådgive og håndtere din egen portefølje af store erhvervskunder
  • drive og lede relevante deal- og kundeteams
  • identificere dine kunders individuelle behov – og skræddersy præcis den løsning, der passer dem
  • udvikle eksisterende kundeforhold og samtidig tiltrække nye
  • deltage i udvikling af storkundekonceptet på tværs af regionerne i Nykredit
  • være på forkant med dine kunders behov ved løbende at følge op på deres behov, ønsker og drømme.

Din erfaring

Du har en stærk finansiel baggrund gerne kombineret med relevant uddannelse på HD- eller MBA-niveau. Du ved, at du kan skabe resultater ved at bruge din forretningsforståelse, dit høje energiniveau og din dybe kundeforståelse. Din proaktive tilgang til kundeforhold betyder, at du formår at prioritere dine indsatser og løbende tilpasse din kundeportefølje. Samtidig ved du også, at samarbejde og inddragelse af netværk er helt afgørende for at skabe succes, og du trives derfor med at deltage i kundearrangementer og finder det naturligt og ubesværet at arbejde tæt sammen med kolleger og med kundernes andre partnere som fx advokater og revisorer. Gennem intelligent rådgivning og dyb kundeforståelse sikrer du tilfredse kunder og tager samtidig et skridt på vejen i din egen karriere.

Din nye arbejdsplads

Storkunder Syddanmark har base på regionshovedkontoret i Kolding, men dækker hele regionen. Der er derfor en forventning om en betydelig aktivitet og tilstedeværelse i hele regionen, hvor vores kunder er. Du bliver en del af et team med ti engagerede kolleger. Vi har et uhøjtideligt arbejdsmiljø og en fri omgangstone, og så ved vi, at trivsel er en afgørende faktor for at præstere på højeste niveau. Vi tror på lokal tilstedeværelse og nærhed til samarbejdspartnere. Derfor bruger vi en del tid på formelt og uformelt netværksarbejde.

Er du interesseret?

Søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, kontakt afdelingsdirektør Jesper Thorup, 29 38 45 63 eller seniorrekrutteringspartner Christian L. Henningsen, 51 17 74 63.

Ansøgningsfrist: 29. august 2019
 
Nykredit er en finansiel koncern, der sammen med vores partnerbanker i Totalkredit vil være danske boligejeres foretrukne finansielle partner. Vi står op for at rykke endnu tættere på vores kunder - og går du en ekstra mil for dem, for projektet og for Nykredit, gør vi det samme for dig. Du har mange muligheder for at være med til at udvikle Nykredit, samtidig med at din karriere altid vil være i bevægelse. Mod nye udfordringer, andre opgaver og større ansvar i Nykredit.  

Virksomhedsoversigt