Kommunikationspraktikant til fritids- og foreningsområdet i Horsens Kommune hos Horsens Kommune

Stillingsbetegnelse:

Kommunikationspraktikant til fritids- og foreningsområdet i Horsens Kommune

Afdeling:

Bibliotek, Borgerservice, og Fritid

Arbejdssted:

Rådhustorvet 4,
8700 Horsens

Kontaktperson:

Fritidskonsulent Henrik Koch

Telefon:

7629 2318

Ansøgningsfrist:

14. november 2019

Del:

FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv

Følg os;

 LinkedIn
 Facebook
Send ansøgning
Kommunikationspraktikant med evne til at bevæge folk Kan du få 10.000 flere horsensianere til at bevæge sig?
Der er fuld gang i idræts- og foreningslivet i Horsens Kommune, så meget at det kan være svært at danne sig et overblik over alle mulighederne. Vi søger en kommunikationspraktikant, der vil være med til at skabe overblik og fortælle de gode historier fra foreningslivet, så vi kan få 10.000 flere borgere, nuværende som tilflyttere, til at bevæge sig i løbet af fem år.
Du vil blive en del af et aktivt team i Fritidsafdelingen, som brænder for at støtte foreninger og fritidsaktører i at få aktiveret horsensianerne. Horsens Kommune er visionskommune i projektet ’Bevæg dig for livet’, hvor målet netop er, at 10.000 flere horsensianere skal være bevægelsesaktive med udgangen af 2024, heraf 5.000 i foreningerne.
Vi tilbyder dig:
  • En varieret hverdag med kontakt til foreninger og ildsjæle, der på hvert deres område er engagerede i at tilbyde gode aktiviteter til eksisterende og nye medlemmer
  • Selvstændige arbejdsopgaver, der kobler din teoretiske viden fra studiet med den praktiske hverdag i en kommune
  • Masser af ansvar, du bliver del af en lille afdeling, men i en stor organisation, så der er god mulighed for at tage teten på dine egne opgaver
  • Mulighed for et lønnet studiejob syv timer om ugen eller en ugentlig fridag
  • Dækning af dine transportudgifter

Konkrete kommunikationsopgaver kunne fx være:
  • Opgradering af den internetbaserede fritidsportal, som får nyt design og funktionalitet inden du starter, men som skal udvikles yderligere i foråret
  • Ugentlige journalistiske historier med det gode eksempel fra foreningslivet
  • Udarbejdelse af strategiske kommunikationsplaner for de konkrete handleplaner i Bevæg dig for livet-projektet, herunder involvering af interne og eksterne interessenter.
  • Strategi og implementering for brug af sociale medier i udbredelsen af de mange idræts- og foreningstilbud i Horsens Kommune

Der vil også være opgaver af mere traditionel karakter, fx
  • Etablering af Advisory Board, herunder sammensætning af deltagere samt praktisk planlægning og facilitering af møde(r)
  • Rekruttering af foreninger til konkrete indsatser – gerne i samspil med idrættens organisationer (DGI, specialforbund, Sport Horsens)
  • Indsamling og opdatering af forenings- og aktivitetsoplysninger
  • Opgaver ind i afdelingens daglige arbejde med eliteidræt og folkeoplysende foreninger.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du kommer med en teoretisk viden om nogle af de beskrevne opgaver, som du gerne vil sætte i spil i en kommune, prøve praktisk af og få feedog sparring fra dine nye kollegaer.
  • Du er i gang med kandidatoverbygningen på et medie- eller kommunikationsstudie eller en journalistisk uddannelse
  • Du vil bidrage med din viden og er klar til at lære noget nyt
  • Du er selvstændig og udadvendt og ikke bange for at tage selvstændigt ansvar for dine opgaver
  • Du har evt. grafiske evner og muligvis kendskab til Adobe-programmerne

Praktikperioden er foråret 2020, arbejdstiden er 30 timer om ugen med mulighed for yderligere 7 timers lønnet studiejob eller en ugentlig fridag. Vi betaler dine transportomkostninger til og fra Horsens.

For yderligere information kontakt:

Fritidskonsulent Henrik Koch, hkra@horsens.dk, tlf. 76292318 eller
Projektleder på Bevæg dig for livet, Casper Due Fogt, cdf@horsens.dk, tlf. 76292330

Husk at nævne, at du fandt dette på Graduateland