Laborantpraktikant til BMB hos University of Southern Denmark

Oprettet for 3 uger siden


Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB), Syddansk Universitet – Odense, søger en laborantpraktikant til ansættelse 1. september 2020 til en samlet ansættelsesperiode på 1 år.
Som praktikant vil du blive tilknyttet sektionen Functional Genomics & Metabolism.
Forsknings- og sektionsleder Susanne Mandrup.
Sektionen Functional Genomics & Metabolism består af syv forskningsgrupper, som deler laboratorium og har delt fællesdrift og samarbejdsprojekter. I alt arbejder ca. 90 studerende og forskere i sektionen, og det daglige arbejde koordineres af tre lab managers og to laboranter. Der er tilknyttet to forskningscentre, ATLAS og ADIPOSIGN til sektionen.
Vi er specielt interesseret i at forstå, hvordan forskellige typer fedtceller udvikler sig og influerer på resten af organismen, og hvordan de insulinproducerende celler fra bugspytkirtlen ændrer deres genudtryk i forbindelse med insulinresistens og diabetes. Vores forskning har betydning for at forstå udviklingen af fedme og sukkersyge.
I løbet af praktiktiden vil du stifte bekendtskab med flere forskellige apparater og metoder såsom analyse af forskellige celler, RNA, protein, DNA vha. PCR, qPCR, Western Blot, Next Generation Sequencing mm, samt hjælpe med den daglige drift af laboratoriet.
Vores forventninger til dig er, at du kan lide udfordringer og er god til at tale og skrive på engelsk. Ansættelsen er betinget af, at den teoretiske del er bestået inden ansættelsesstart. Du skal sende dokumentation til os.
Har du spørgsmål, kan du kontakte Ulla Aljene, tlf.: 6550 2445.
Ansættelse finder sted i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Dansk Laborantforening tilsluttet HK/STAT.
Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online".
Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format.
Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Vi gør opmærksom på, at det er en uddannelsesstilling, hvorfor du ikke kan påregne fast ansættelse efter elevtidens udløb.

Husk at nævne, at du fandt dette på Graduateland