PwC Denmark

Flere industrier

7.564 følgere

Bliv en del af et stærkt fællesskab som revisortrainee hos PwC i Vejle hos PwC Denmark

Vil du uddanne dig som revisor i et fleksibelt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor samarbejde og udvikling er afgørende? Så læs mere om PwC’s uddannelsesforløb for fremtidens revisorer, Trustbuilder.

Trustbuilder - Få den bedste start på karrieren og oplev et unikt sammenhold med andre trainees

Trustbuilder er PwC’s uddannelsesforløb for fremtidens revisorer. Vi kalder forløbet for Trustbuilder, fordi vi i PwC arbejder for at styrke tilliden i samfundet og løse væsentlige problemstillinger.
Hos PwC er din udvikling i fokus, og her er Trustbuilder-forløbet med til at give dig et stærkt fundament for din fremtidige karriere. De første uger af forløbet tilbringer du sammen med de andre trainees, hvor I får en grundig introduktion til PwC, vores værdier og værktøjer. Du bliver en del af en unik kultur og et stærkt sammenhold på tværs af afdelinger og lokationer i PwC.
Du kan læse mere om uddannelsesforløbet på https://www.pwc.dk/bliv-revisor

Din karriere som revisor

Sideløbende med Trustbuilder-forløbet og dit HD-studie kommer du fra start til at arbejde med revisionsopgaver i tæt samarbejde med kunder og kolleger. Du arbejder i teams og får mere ansvar og indflydelse, i takt med at du udvikler dine kompetencer inden for revision og forretningsforståelse. Du kan på sigt også vælge en karriere som statsautoriseret revisor – PwC støtter dig hele vejen.
PwC er markedsledende, og du har dermed mulighed for at arbejde med mange forskellige typer af kunder lige fra internationale, børsnoterede selskaber til lokale familievirksomheder, den offentlige sektor og finansielle virksomheder. Hvilke kundesegmenter du kommer til at arbejde med afhænger af den lokation, du ansøger til, dine kvalifikationer og dine præferencer.

Få en udviklende karriere som revisortrainee

  • Fastansættelse fra første dag, hvor du følges med din årgang gennem vores interne uddannelsesforløb.
  • Gode relationer og et stærkt fællesskab på tværs af PwC, hvor I lærer af og med hinanden.
  • Karrieresparring og mentorforløb med din egen career coach, som følger din udvikling tæt.
  • Faglig og personlig udvikling med “on the job training”, hvor du får lov til at arbejde med revisionsopgaver fra start i tæt samarbejde med kunder og kolleger.
  • Et arbejdsmiljø, hvor den digitale udvikling er en naturlig del af hverdagen.

Er du fremtidens økonomiske rådgiver?

I PwC er solid faglighed en selvfølge, men din personlighed og din lyst til at gøre en forskel er mindst lige så vigtig. Vi forestiller os, at:

  • Du er i gang med eller har afsluttet din HHX, STX, Finansøkonom, HA Almen eller lignende uddannelse.
  • Du er passioneret, nysgerrig og har flair for de økonomiske fag i skolen.
  • Det falder dig naturligt at skabe nye relationer og møde mennesker med en positiv tilgang.
  • Du vil gerne arbejde i et fleksibelt og inspirerende arbejdsmiljø.

Er du klar til at blive en del af vores team?

Så send din motiverede ansøgning, dit cv og karakterudskrift fra din nuværende og tidligere uddannelse via linket øverst på siden. Vi forventer ikke du kommer ind med en masse erhvervserfaring. Til gengæld forventer vi, at du er motiveret, nysgerrig og klar til at lære. I din ansøgning lægger vi derfor vægt på:

  • Hvem du er, og hvad din motivation er for at søge jobbet som revisor hos PwC.
  • Hvilke overvejelser du har gjort dig om at arbejde fuldtid og studere deltid.
  • Hvad du har lært fra dit tidligere studie/arbejde, og hvad tager du med videre.
  • Om du har nogle særlige interesseområder, eller om du drømmer om at arbejde med en bestemt type af kunder.

Vi screener og interviewer løbende og tager opslaget ned, når vi har fundet vores nye kolleger. Så søg hellere i dag end i morgen!
Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller hvad det vil sige at arbejde i PwC, er du meget velkommen til at række ud til Henrik Forthoft Lind på telefon: 23732208 eller henrik.forthoft.lind@pwc.com
Tiltrædelse: 1. september 2023
Arbejdssted: Vejle
Hjemmeside: www.pwc.dk/karriere