Specialestuderende søges til kvalitative interviews om PRO hos Center for Kræft og Sundhed København

Specialestuderende søges til kvalitative interviews om PRO

Center for Kræft og Sundhed København (CKSK) har i perioden 1. april 2019 til 31. marts 2020 indsamlet PRO (patientrapporterede data) på alle borgere henvist til et kommunalt kræftrehabiliteringsforløb i København. PRO-værktøjet er et elektronisk spørgeskema omhandlende borgerens oplevede helbredstilstand, herunder fysiske og mentale helbred, symptomer, helbredsrelateret livskvalitet og funktionsniveau. Skemaet udfyldes af borgeren forud for samtalen i centret, og besvarelsen indgår som et værktøj til dialogstøtte ved afdækning af borgerens rehabiliteringsbehov.

CKSK ønsker hjælp til at belyse følgende:

  • Hvordan oplever borgeren brugen af PRO-værktøjet ved den behovsafdækkende samtale?
  • Hvordan oplever den sundhedsprofessionelle det at bruge PRO-værktøjet ved den behovsafdækkende samtale med borgeren
  • Hvordan adskiller brugen af PRO sig ved den opfølgende samtale i forhold til brugen af PRO ved den indledende samtale?

Metode: Kvalitative interviews og efterfølgende databearbejdning

Kvalifikationer:

  • Fx master-/kandidatstuderende indenfor:
  • Sundhedsfaglig kandidat
  • Folkesundhedsvidenskab
  • Sundhedsantropologi
  • Sundhedsfremme og sundhedsstrategier

Vejledning: Du er selv ansvarlig for at finde en vejleder, der kan understøtte processen. Vi kan hjælpe dig med baggrundsviden og kontakt til relevante borgere og medarbejdere, der skal interviewes. Nogle interviews skal muligvis gennemføres i borgerens hjem. Alle borgere bor i Københavns Kommune.

Praktiske oplysninger

  • Du kan få kontorplads i CKSK i projektperioden
  • Timeantal: 30 - 37 timer ulønnet
  • Projektperiode: Efterår 2020

Spørgsmål og ansøgning sendes til:

  • Specialkonsulent Karen Trier
  • email:fn56@kk.dk / mobil: 6029 8211
  • Senest 1. september 2020

Projektet er finansieret af midler fra Sundhedsstyrelsen, og projektets konklusioner vil indgå i en afrapportering hertil. Du kan læse mere om Center for Kræft og Sundhed København her: https://kraeft.kk.dk/

Bemærk: Du skal ofte bruge forhåndsgodkendelse fra dit universitet eller studievejleder for at sikre, at projekter eller specialeopgaver på Graduateland vil blive accepteret som en del af dit studie. Kontakt de relevante aktører i god tid for at sikre, at du vælger det rette projekt.