Salling Group

Mehrere Branchen

1,889 Follower

Praktikant til Frugt & Grønt bei Salling Group

Läuft in 13 Tage aus

Vil du i uddannelsespraktik hos Danmarks største retailer? Takket være vores størrelse byder vores indkøbskontorer på en mangfoldighed, der giver dig mulighed for at få netop dét indhold i praktikken, der matcher dine ønsker og ambitioner.

I Salling Group er vi drevet af at forbedre vores kunders dagligdag ved målrettet, at sikre de bedste varer til de bedste priser i vores kæder.
En praktikplads hos Salling Group er en uvurderlig mulighed for at få afprøvet dit teoretiske fundament i løsningen af praktiske opgaver, hvor dine valg har stor indflydelse hele vejen ud i organisationen.

Hvad får du ud af det?

Som praktikant får du chancen for at komme med ind bag kulisserne, hvor du er med os i krydsfeltet mellem kunder, varehuse og leverandører. Du bliver en del af et stærkt team, der arbejder i et højt tempo i en dynamisk hverdag - alle dage er forskellige, og hver dag byder på nye udfordringer.

Gennem praktikforløbet får du indsigt i kompleksiteten af de opgaver, der skal løses på et professionelt indkøbskontor, samt en unik mulighed for at opbygge et stærkt, professionelt netværk til gavn for din fremtidige karriere. Vi tilstræber, at ansætte vores praktikanter i en fast stilling eller som studentermedhjælper efter endt praktikforløb.

Hvem er vi?

Commercial er en professionel indkøbsorganisation, der er gennemsyret af passion og godt købmandskab. De fire overordnede indkøbsområder; Textile, Fresh Food, Groceries og Nonfood er opdelt i forskellige indkøbskategorier, der hver håndteres af et dedikeret indkøbsteam, der arbejder tæt sammen med vores Goodsflow- og Promotionteams.

Læs mere om de spændende projekter og opgaver, som vi søger engagerede praktikanter til at løse sammen med de respektive teams.

Frugt & Grønt

Indkøbskontoret Frugt & Grønt står for at sammensætte og udvikle sortimenterne i både Føtex, Bilka og Netto. I samarbejde med formaterne driver vi frugt og grønt kategorien og strategien. Vi er 20 personer som står for, at indkøbe Frugt og grønt i hele verden. Vi arbejder hver dag på at source den bedste kvalitet og sikre forsyningskæden til de fire danske centrallager året rundt.

Vi arbejder direkte med avlere over hele verden og planlægger produktionen for derved at sikre det mest effektive sourcing setup. Vi lægger stor vægt på at optimere forsyningskæden for derigennem at sikre friske produkter og give kunderne den bedste kvalitetsoplevelse. Frugt og grønt er et dynamisk område med mange alsidige opgaver. Vind og vejr spiller ind på vores forsyning og stiller os overfor både muligheder og udfordringer i hverdagen.

Som praktikant vil du komme til at arbejde med Private Label herunder udarbejdelse og eksekvering, samt koordinering på tværs af Commercial, private label & kvalitets-afdeling, leverandørerne og reklamebureau. Derudover vil du få konkret erfaring med salgsrapporter og analyser, salg og kommunikation til butikker, markeds- og prisanalyser samt konkurrentanalyser.
Du vil indgå som en aktiv del i et stærkt og dynamisk team. Vi arbejder effektivt og målrettet med godt humør og med plads til forskelligheder.

Hvem er du?

  • Du er studerende på en videregående uddannelse fx på Erhvervsakademiet, Aarhus BSS eller lignende.
  • Du søger et ulønnet praktikophold på fuld tid af 5-6 måneders varighed med start i Juli/august 2019.

Hvad forventer vi af dig?

  • Du tager ansvar for dine opgaver og leverer inden for deadline i en høj kvalitet. 
  • Du er videbegærlig med stor lyst til at sætte dig ind i nye områder og opgaver, og du møder dine opgaver med engagement og positivitet.
  • Du kan arbejde selvstændigt, og du tager initiativ til at tage fat, hvor du ser et behov.
  • Du er i stand til at bevare overblikket i en omskiftelig hverdag, hvor udfordringerne spænder vidt, og beslutningerne træffes hurtigt.
  • Du har en datadrevet og praktisk-orienteret tilgang til opgaverne.
  • Du har flair for IT og et solidt kendskab til Office-pakken – særligt i forhold til at arbejde i Excel.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Category Manager, Line Bøgelund Rønnow på +45 2130 7822.

Ønsker du et lærerigt og udfordrende praktikforløb? 
Så send dit CV og ansøgning snarest muligt via "ansøg nu" knappen, hvor du beskriver din motivation, dine kompetencer og angive om du har specifikke interesseområder indenfor Commercial.

Ansøgningsfrist er søndag d. 31. marts 2019. Vi behandler ansøgningerne løbende og besætter stillingerne, når vi har fundet den rette kandidat.
 

Jetzt bewerben

Unternehmensüberblick