Brænder du for bæredygtighed i dansk erhvervsliv? bei Global Compact Network Denmark

Läuft in 5 Tage aus

Kom i praktik hos Global Compact Network Denmark i efteråret 2019!

Global Compact Network Denmark (GCDK), som er det lokale netværk for FN’s Global Compact, blev stiftet i oktober 2017 og har været i en rivende udvikling lige siden. Derfor er vi på udkig efter en udadvendt, ambitiøs og dygtig praktikant, som kan hjælpe sekretariatet med intern koordinering, kontakt med medlemsvirksomheder, og kommunikation.

Som praktikant hos GCDK får du et helt unikt indblik i bæredygtighedsagendaen i Danmark. Du vil komme tæt på alle de danske virksomheder og organisationer, der arbejder med bæredygtighed, herunder innovation, menneskerettigheder, miljø og anti-korruption. Samtidig vil du komme helt ind i maskinrummet i Global Compact Network Denmark, der er del af en global organisation med netværk i over 70 lande. Du vil indgå på lige fod med de øvrige ansatte, og dine opgaver vil bl.a. bestå i følgende:

  • Koordinering af medlemsaktiviteter, herunder planlægning af konferencer, workshops og seminarer
  • Vedligeholdelse af medlemsdata, herunder løbende kontakt med medlemsorganisationer
  • Kommunikation via hjemmeside og SoMe platforme
  • Varetagelse af diverse ad hoc-opgaver.

Praktikopholdet giver dig således masser af konkrete erfaringer, der vil ruste dig til din videre karriere. Samtidig opbygger du undervejs et stærkt netværk bestående af både virksomheder, NGO’er, brancheorganisationer og interesseorganisationer, der arbejder med bæredygtighed.

Det afgørende er, at du:

  • Har administrativt tæft og er struktureret af natur
  • Er dygtig til at formulere dig skriftligt både på dansk og engelsk
  • Har interesse for virksomheders arbejde med bæredygtighed og ansvarlighed
  • Er hurtig til at sætte dig ind i nye projekter og arbejdsgange i en organisation i udvikling

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en medlemsorganisation, eller hvis du før har koordineret og/eller afviklet arrangementer.

Praktikken er ideelt 37 timer om ugen løbende fra 1. august 2019 til 31. januar 2020. Vi er dog fleksible med hensyn til eventuelle studiekrav. Kandidater der har afsluttet deres uddannelse kommer ikke i betragtning. Vi kan tilbyde mindre løn eller kompensation i henhold til din studieordning samt betalt frokostordning.

Hvis du har spørgsmål til praktikforløbet kan du kontakte Network Manager Joachim Christensen på joachim@globalcompact.dk eller ringe til GCDK Sekretariatet på 88 61 82 00.

Send din ansøgning via "ansøg nu" knappen inden ansøgningsfristen den 1. maj 2019. Vi vurderer løbende de indsendte ansøgninger og afholder løbende samtaler. Vi opfordrer derfor til at indsende din ansøgning så hurtigt som muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

De bedste hilsener

GCDK Sekretariatet