Kommunikationspraktikant til socialøkonomisk virksomhed bei Fritidsakademiet

Es tut uns leid, diese Stellenanzeige ist abgelaufen.

FRAK er en socialøkonomisk virksomhed, der klæder unge fra udsatte boligområder på til at tage et fritidsjob. Vi tror på, at arbejde er nøglen til en lysere fremtid for unge på kanten. Vi investerer i de unge, anerkender dem og gør dem gode til at arbejde. Vi træner unge i at have et fritidsjob, så de får sved på panden, penge på lommen og arbejdserfaring på CV’et. De oplever at lykkes i et fællesskab og at vi hjælper dem videre - til glæde for dem selv og samfundet. Og det er den historie, du skal være med til at fortælle!

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med FRAKs kommunikationsteam, og helt naturligt også blive en del af hele FRAKs kontor, da vi går meget op i at dele og lave projekter på tværs. Du vil komme med på forskellige opgaver med de unge, hvor din fornemmeste opgave bliver at observere og skabe gode relationer, der kan blive til spændende artikler, vlogs, blogs, film osv. Vi er meget åbne over for kreative forslag.

Vi søger en praktikant (universitetspraktikant eller virksomhedspraktikant) til 2-6 måneder på 15-30 timer om ugen alt efter aftale. Vi er fleksible ift. start- og sluttidspunkt så længe det passer til din studieordning eller andre krav fra fx a-kasse m.m.

Du kan både søge om praktik her i foråret 2019 og i efteråret 2019.

Din profil:

  • Vi forestiller os, at du er i gang med eller har en kommunikationsfaglig baggrund og har interesse for det sociale område. 
  • Det forventes, at du trives godt blandt unge og har en god fornemmelse for, hvordan du fortæller en historie om unge - sammen med dem.
  • Du har en skarp pen og kan lide at skrive.
  • Du har erfaring med fx SoMe, web (gerne Wordpress og SEO), nyhedsbreve, marketing, foto m.m.

Du vil selvfølgelig få indflydelse på dine arbejdsopgaver, men vi forestiller os, at de vil være følgende:

  • Skrive tekster der fanger til blogs, debatindlægning og artikler
  • Eksekvere strategi på digitale kanaler: SoMe, web, nyhedsbreve
  • Udvikle nye former for kommunikation – kom endelig med idéer til, hvordan vi kan fortælle om de unge og FRAKs arbejde
  • Research og presse

Hvis du vil vide mere om stillingen inden du ansøger, kan du kontakte kommunikationsansvarlig Tine Pedersen på tine@frak.dk. 

Deadline for ansøgninger er d. 22. april 2019.