Studentermedhjælper til kommunikationsopgaver bei University of Southern Denmark


Elsker du at skrive tekster og bruger du tid på at finde de helt rigtige ord og formuleringer for at gøre dit budskab effektivt og fængende? Ja, så er det lige dig, vi har brug for.
I SDU Universitetspædagogik søger vi en studentermedhjælper, der kan hjælpe os med at styrke kommunikationsindsatsen overfor universitetets ansatte. Der er tale om ca. 8 timers arbejde pr. uge med start per 1. maj.
Du skal bl.a. varetage følgende opgaver:
  • Formidling af de gode historier om universitetspædagogik på dansk og engelsk
  • Produktion af SDU Universitetspædagogiks månedlige nyhedsbrev - https://www.sdu.dk/da/om_sdu/institutter_centre/c_unipaedagogik/nyt_fra_sduup
  • Opdatering af SDU Universitetspædagogiks websider på www.sdu.dk/sduup

Vi forventer, at du:
  • er selvstændig, ansvarsbevidst og kan administrere deadlines
  • har gode skriftlige engelskkundskaber samt kendskab til avanceret tekst- og billedbehandling
  • har erfaring med opdatering af websider

Kontakt e-læringskonsulent Pernille Stenkil Hansen for yderligere oplysninger. Tlf: 6550 1076. Mobil: 6011 1076 Mail: pha@sdu.dk.
Jobsamtaler forventes afholdt 15. april.
Læs mere om SDU Universitetspædagogik på http://www.sdu.dk/sduup.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.
Ved ansættelse som studentermedhjælper er det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU.
Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online".
Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format.
Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findesher.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Odense

Vergiss nicht anzugeben, dass dieses auf Graduateland gefunden hast.