Deloitte Denmark

Mehrere Branchen

8.687 Follower

Spændende og udfordrende praktikforløb i revision bei Deloitte Denmark

Läuft in 9 Tage aus

Har du talent for tal, og er du hurtig til at regne den ud? Deloitte søger dygtige og ambitiøse revisionspraktikanter til et spændende og udfordrende praktikforløb fra januar 2022 og 3-6 måneder frem i Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Som praktikant i vores revisionsafdeling vil du indgå som kollega i betjeningen af en bred vifte af virksomheder. Fra dag ét vil du indgå i flere forskellige teams, hvor du løser opgaver, møder kunder og får sparring fra erfarne kolleger. Vi søger praktikanter til vores kontorer i Esbjerg, Kolding, Odense og København.

I Deloitte går høj faglighed hånd i hånd med en uformel teamkultur og et stærkt socialt sammenhold. Din personlighed er derfor lige så vigtig som din faglighed, og du skal være motiveret for at lære og tilegne dig en masse kompetencer - både fagligt og personligt. Vi kræver med andre ord en hel del af dig, men til gengæld får du mulighed for at omsætte den teori, du har lært på studiet, til praksis. Som en bonus finder du måske ud af, om en karriere inden for revision er noget for dig - og om du eventuelt skal starte som revisor-graduate hos os fra august 2022.

Spændende opgaver venter dig 
  • Du vil i løbet af perioden beskæftige dig med et af vores kundesegmenter, som spænder fra familieejede virksomheder til nogle af Danmarks største produktionsvirksomheder og offentlige institutioner. Du kan læse mere om de enkelte forretningsområder på changemaker.deloitte.dk.
  • Din hverdag vil bestå af opgaver, der spænder bredt og blandt andet omfatter:
    • Analyse og forståelse af en virksomheds interne forretningsgange indenfor personaleomkostninger, kreditorhåndtering, debitorhåndtering og mange andre regnskabsområder.
    • Mundtlig og skriftlig formidling til kunder, herunder interview af relevante medarbejdere hos virksomhederne for at afklare forretningsgange og regnskabspraksis.
    • Være en del af årsafslutningen i samarbejde med et erfarent revisionsteam, såsom afstemning af diverse regnskabsposter for at sikre, at kundens årsregnskab er retvisende.
    • Opstilling af årsregnskaber inden for forskellige selskabstyper.
  • Som revisorpraktikant i Deloitte vil din primære base være på Deloitte-kontoret.  Vi vil dog ofte være ude hos vores kunder afhængigt af de pågældende opgaver og kundens ønsker. Fælles for de fleste projekter er, at de udføres i teams, men de omfatter også nogle individuelle forhold og frister, der skal overholdes.
     
Du har følgende kompetencer og erfaring
Både vi og vores kunder forventer, at Deloittes services og leverancer er af højeste kvalitet og bygger på dyb indsigt i den enkelte kundes virkelighed. Vi lægger derfor vægt på følgende kvaliteter hos vores kommende praktikanter:
  • Du er i gang med at uddanne dig til Finansøkonom, Financial Controller eller Professionsbachelor i Skat med gode resultater og synes, at især økonomifagene er spændende. 
  • Du har mod på at skabe og indgå i relationer med kunder og kolleger fra dag ét og møder omverdenen med en positiv indstilling og nysgerrighed. Derudover er du en teamplayer, der helt naturligt tager ansvar og kan bevare overblikket.
  • Du er nysgerrig på at få en dybere indsigt i, hvordan teori bliver anvendt i praksis inden for revision og rådgivning med sparring fra nogle af de bedste inden for de enkelte revisionsmæssige fagområder.
  • Du har relevant erhvervserfaring med eksempelvis håndtering og servicering af kunder, bogføring, databearbejdning eller lignende.
     
Klik på Apply-knappen ovenfor, hvis du ikke kan vente med at blive en del af vores team. Send os ansøgning, CV og karakterblad (fra nuværende og tidligere studie) samt andre relevante dokumenter gennem systemet. Din ansøgning vil ikke blive taget i betragtning, før vi har alle de efterspurgte dokumenter. Af hensyn til reglerne om registrering af personfølsomme oplysninger modtages ansøgninger ikke per mail. Vi afholder interviews løbende, så vi anbefaler, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.

Tøv endelig ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål til stillingen. 

Vi ser frem til at høre fra dig!