Co-Business Graduate Program (Co-Bu)

Education

51 followers

DESIGNET TIL AT FRIGØRE DIT POTENTIALE

 

Vi tilbyder dig en enestående udviklingsrejse, hvor du bliver en del af et stærkt samarbejde mellem Esbjergs mest ambitiøse virksomheder!

I et klassisk graduate program roterer du mellem afdelinger i én virksomhed, men i dette program skal du prøve dine kompetencer af i flere forskellige. Du kommer til at arbejde i flere virksomheder og får dermed en fantastisk mulighed for at få en hurtig og bred erhvervserfaring, og et usammenligneligt netværk i nogle af Esbjergs mest spændende virksomheder.

Du ansættes i en af de deltagende Co-Bu virksomheder alt efter, hvor dine personlige og faglige kompetencer passer bedst. I programmet skal du på rotationer hos flere af de andre Co-Bu virksomheder – hvilke virksomheder og arbejdsopgaver skræddersyer vi på baggrund af netop din profil og dit potentiale.

Som Co-Bu alumne har du taget et kvantespring i karrieren og har sikret dig en stærk position i Esbjergs erhvervsliv.

ANNE SOFIE SKOU JESSEN, EDUCATION ESBJERG

"Programmet vil udvikle dig fagligt og personligt gennem kurser, mentorordning og et innovationsprojekt. Og gennem vores pre-boarding forløb sørger vi for alt fra at finde det rigtige sted at bo, til at hjælpe en eventuel partner til også at lande et drømmejob i området."

PROGRAMMETS FORLØB - HVAD SKAL DU IGENNEM?

PRE-BOARDING

I Pre-boarding perioden gælder det om, at du kommer godt på plads, og er klar til at din karriere skal starte. Derfor har vi sammensat et program med det formål at hjælpe dig med alt det praktiske. 

I et samarbejde med Esbjerg Tilflytterservice står vi klar til at hjælpe dig med at finde den rette lejebolig, eller med kontakter til ejendomsmæglerne i byen, hvis du skal købe en bolig. Som en del af pakken får du en introduktion til det område, hvor du skal bo. Du skal altså ikke lede efter supermarkedet, det lokale pizzeria eller hvad du har brug for. Ligeledes kan vi hjælpe dig med et overblik over Esbjergs sociale og faglige netværk.

Har du evt. en medflyttende partner, så kan vi hjælpe ham/hende med at få drømmejobbet. I et samarbejde med Esbjerg Tilflytterservice kan vi guide og formidle jobmuligheder ved at kontakte vores lokale virksomhedsnetværk med henblik på at afsøge jobmuligheder, der passer til partnerens erfaring og kompetencer. Denne proces foregår i tæt samarbejde med erhvervscentret Business Esbjerg.

Der er også mulighed for at få individuel sparring ift. optimering af CV, brug af jobportaler, netværk og sociale netværk samt tips til uopfordrede og opfordrerede ansøgninger

Vi inviterer hele Co-Bu holdet til at opleve Esbjerg. Vi skal besøge hele havneområdet, den smukke natur omkring Vadehavet og meget mere. Du vil også få mulighed for at blive introduceret til Esbjergs kulturelle seværdigheder

 

1. ROTATION - HOME BASE

Som en del af din onboarding periode vil du modtage introduktion til din virksomhed og den afdeling, hvor du er ansat. Du og din ansættende chef vil afstemme forventninger og sammen vil I opsætte succeskriterier for hele dit graduate program og de første 7 måneder.

Som en del af dit graduate program vil du få tilknyttet en fast mentor, som vil sparre med dig om din faglige og personlige udvikling. Vi sørger for, at I kommer godt fra start ved at klæde jer begge på til rollen som henholdsvis mentor og mentee. I samme periode vil du også få en buddy, du kan stille alle de spørgsmål, du overhovedet kan komme på ift. at være ny på arbejdsmarkedet eller ny i Esbjerg området

 

Som Co-Bu graduate er du en del af et hold. Umiddelbart efter din ansættelsesstart tager I som Co-Bu hold afsted på en teambuildingtur. Det indeholder både vand, ild og højder, og mere siger vi ikke endnu. Men I kommer til at blive udfordret, I kommer til at grine, og I kommer til at lære hinanden rigtig godt at kende.  

 

2. ROTATION - HOST BASE

Du skkal nu på nye eventyr hos din første host base, en af de andre Co-Bu virksomheder. Din ansættende chef fra din home base og din nye roationchef hos din host base, sætter sammen med dig rammen for dit ophold.

I anden rotation kan du glæde dig til to spændende kurser om projektledelse og økonomi. Du får et overblik over de væsentligste projektledelsesværktøjer inden for målsætning, interessenthåndtering, planlægning og organisering. I praksisnære opgaver får du lov til at prøve dig selv af, for at få en fornemmelse af dine egne kompetencer i forbindelse med dimensionerne i projektarbejde. Du øver at udarbejde projektbeskrivelser, at følge op og styre projekter. Hertil kommer, at du vil blive undervist i økonomistyring af projekter.

 

3. ROTATION: HOST BASE

Du skal igen på nye eventyr igen hos din næste host base, en af de fem andre Co-Bu virksomheder. Din ansættende chef fra din home base og din nye roationchef hos din host base, sætter sammen med dig rammen for dit ophold.

Du skal igen på et kursus: Kurset arbejder med teorier om innovationsprocesser og ledelse heraf. Der introduceres til redskaber, der kan anvendes i innovationsaktiviteter, så du bliver i stand til at tilrettelægge, gennemføre og analysere en innovationsproces. Dit kursus om innovation er startskuddet til det fælles innovationsprojekt, du skal lave sammen med dine medgraduates, hvor I skal løse en problemstilling hos en eller flere af virksomhederne.

I bruger jeres viden og erfaring om projektledelse og økonomi til at lykkes med opgaven. Innovationsprojektet afsluttes med en præsentation for virksomhedernes CEOs.

 

AFRUNDING - HOME BASE

Du bruger de sidste tre måneder hos din homebase, til at vise alt det du har lært, og til at binde den helt store sløjfe for dine to år som Co-Bu graduate.

Denne gang skal du på kursus i Præsentationsteknik og formidling. Du arbejde med at forbedre din præsentationsteknik og formidling, så den bliver effektiv og målrettet dine modtagere. Du vil komme omkring emner som kropssprog, din fremtoning og din gennemslagskraft. Også lærer du, hvordan du bruger hjælpemidler i din præsentation såsom Power Point og meget mere. 

Tiden er nu kommet til, at du sammen med de andre Co-Bu graduates skal præsentere jeres innovationsprojekt for virksomhedernes CEO’s. Der vil være feedback på projektet til dig og dine med Co-Bu graduates.

 

TILLYKKE! Co-Bu ALUMNE

Som Co-Bu almune har du nået målstregen for dit Graduate Program. Du står med en bred erhvervserfaring og et stort netværk fra alle Co-Bu virksomhederne. Din home base har nu mulighed for at tilbyde dig en kontrakt og videre ansættelse i virksomheden.

Irene Kjærskov Pedersen, Co-Bu Graduate ved Semco Maritime, Sikkerhedsstyrelsen og Viking Life Saving Equipment

For mig er det en 'once in a lifetime opportuity' til at prøve mig selv af i tre forskellige virksomheder på to år.