Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Administración Pública

297 seguidores

Brænder du for at holde samfundskritiske systemer kørende 24/7/365? en Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Expira en 2 días

Vi søger både nyuddannede og erfarne folk til vores team, der har ansvaret for drift af samfundskritiske systemer og applikationer. Arbejdet har stor betydning for, at de 7 styrelser i Skatteministeriet kan løse deres samfundsmæssige opgaver.

Hvis du ønsker at være med til sikre en løbende optimering af vores IT-systemer med fokus på driftsstabilitet og sikkerhed, og vil du være med til at vokse sammen med os i den stadige tilgang af nye løsninger og teknologier, så er du måske den medarbejder, vi leder efter.

Vores afdeling

Du bliver en del af kontoret Infrastruktur Operations der indgår i Infrastruktur området med ca. 175 dygtige og motiverede kollegaer.
Infrastruktur Operations består i dag af 20 medarbejdere fordelt på tre leverance teams. Medarbejderne i kontoret består af driftsteknikere og systemejere, som er ansvarlige for en række tværgående grundsystemer, middleware komponenter, databaser og mindre forretningsapplikationer. Kontoret drifter 24/7/365, gennemfører videreudvikling, hjemtagelser, transitioner fra udviklingsprojekter og rådgiver indenfor deres fagområder.
Vores daglige driftsopgaver er at:

  • Etablere driftsovervågning af systemer
  • Planlægge, konfigurere, teste og gennemføre ændringer af systemer
  • Etablere driftsrutiner
  • Løse fejl og deltage i fejlsøgning
  • Fungere som 2. og 3. line support
  • Attraktiv rådighedsvagtordning fra hjemmet, ca. en uge per måned
  • Udbygning, videreudvikling og optimering af applikationer og infrastruktur

Hvem er du?

Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre vigtig, men du skal trives med en omskiftelig hverdag, hvor du ikke ved, hvad dagen bringer af opgaver.

Du har interesse for system- og database drift samt optimering og videreudvikling af såvel database- som forskelligartede IT-løsninger.

Du har forhåbentlig viden om eller erfaring med flere af nedenstående områder:

  • ElasticSearch og Kafka
  • PostgreSQL databaser
  • Ansible og automatisering af rutineopgaver
  • B2BI integrationsløsninger
  • Shell scripting
  • Objektorienteret programmering
  • Oracle databaser, Oracle Service Bus og Weblogic Server

En attraktiv arbejdsplads, hvor du har mulighed for at påvirke
Du bliver en del af en organisation i udvikling, hvor du selv får mulighed for påvirke og sætte standarden for god drift. Vi har en stabil drift med de nuværende systemer, men vi skal gøres klar til, at overtage flere applikationer, der er udviklet efter nyeste teknologier. I den forbindelse får du mulighed for løbende at tilegne dig nye kompetencer via uddannelse og kurser.

Ansøgning og ansættelse

Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg ´stillingen” senest 15. august 2022. Vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamkoordinator Claus Bak på telefon 72384678.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.
​Udviklings- og Forenklingsstyrelsenopfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.