Praktikant til LCA/EPD en Bureau Veritas DENMARK

Mangler du en praktikplads under din uddannelse som miljøteknolog, miljøingeniør eller lignende? Så er du måske vores næste praktikant.

Bureau Veritas søger en studerende til minimum 3 måneders praktik på fuld tid i efterårssemesteret 2022.

Velkommen til Bureau Veritas

Med et af verdens stærkeste brands i ryggen får du muligheden for at gøre en forskel i en global og bæredygtig virksomhed. Bureau Veritas er Danmarks førende inspektions- og certificeringsvirksomhed. Vi gennemfører årligt mere end 7.500 virksomhedsbesøg. Vi drives af at gøre en forskel for den verden, vi lever i, og vi er på udkig efter dig, der drømmer om at sætte dit aftryk.

Vi tilbyder

Som praktikant hos Bureau Veritas får du indblik i diverse arbejdsopgaver inden for bæredygtighed/cirkulær økonomi såsom CO2-regnskaber, udarbejdelse af LCA/EPD-rapporter, videnskortlægning, research samt konsulentarbejde sammen med og for vores kunder.

Aktuelt arbejder vi med projekter inden for madspild og klimakreditter samt opgaver for Nordisk Ministerråd knyttet til produktpolitikken og miljøaftryk. Det vil være en fordel, hvis du kender til LCA-værktøjer som Simapro og de forskellige standarder inden for afrapportering omkring klimaindsatser og bæredygtighed.

Hvad kan du forvente?

  • Faglig udvikling i alle aspekter af konsulentlivet.
  • At få en arbejdsdag, hvor du kan bruge dine evner fra studiet.
  • At du fra dag ét bliver en fast del af afdelingen og er med i opgaverne.
  • Indsigt i et område, der er i stærk udvikling.
  • En arbejdsplads med gode kollegaer og en uhøjtidelige omgangstone med plads til forskelligheder.

Vi forestiller os

At du brænder for den bæredygtige dagsorden, og at dette motiverer dig - også til at arbejde selvstændigt. Du har en nysgerighed på at lære og udvikle dig og ikke er bange for at dele din viden med os. Desuden håber vi på, at du bidrager med et postivt mindset og humør til et godt arbejdsmiljø.

Under din praktik er der fokus på udvikling og trivsel, hvorfor vi sørger for, at forløbet både giver plads til opgaveskrivning og medvirken i projekter.

Er du vores nye praktikant?

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Lotte Nielsen, Operation Manager Chemicals, på tlf.: 40 29 76 91.

Send din ansøgning ved at trykke ’apply’ hurtigst muligt. Vi lukker for rekrutteringen, når den rette kandidat er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig!