Kommunikationspraktikant Den Frie Udstillingsbygning en Den Frie Udstillingsbygning

Kommunikationspraktikant Den Frie Udstillingsbygning.

Brænder du for at skabe indhold og kommunikation omkring kunst og kunstværker. Er du god til at formulere dig skriftligt og til at skabe nye vinkler på hvordan publikum møder kunsten? Har du lyst til at arbejde med digital formidling og kommunikation?

Den Frie Udstillingsbygning søger en kommunikationspraktikant til foråret 2022. Vi søger praktikanter til en studierelateret praktik med start i februar 2022. Ansøgningsfrist er 28. januar 2022 kl 12.00.

Den Frie Udstillingsbygning er kunstnernes hus. Årligt udstiller mere end 200 kunstnere i Willumsens ikoniske sale og de 12-16 årlige udstillinger spænder bredt fra de folkekære, klassiske sammenslutninger til de nyeste stjerner på den internationale kunstscene. Den Frie har en unik historie og placering i dansk kunstliv. Huset er rundet af andelsbevægelsens fællesskabstanke, og har fra sin grundlæggelse haft et internationalt udsyn. I 1890erne gav Den Frie plads til eksperimentet og præsenterede et skandinavisk publikum for van Gogh og Gauguin. I dag er Den Frie en levende historisk ramme om samtidens kunstneriske eksperimenter. Således har vi fortsat et internationalt udsyn. Den Frie bringer nye impulser fra den globale kunstscene til den skandinaviske og lægger hus til overraskende eksperimenter og viltre, kunstneriske knopskydninger fra den nationale scene.

Kommunikationspraktikanten vil blandt andet arbejde med:

  • Udvikling og implementering af DFUs hjemmeside
  • Planlægning og eksekvering af SoMe-strategier på tværs af Facebook og Instagram
  • Produktion af pressemeddelelser, nyheder og artikler
  • Presseovervågning
  • Kommunikative ad hoc-opgaver
  • Udarbejde nyhedsbreve

Om dig:

  • Du er i gang med en kandidatuddannelse, gerne indenfor det kommunikative felt og praktikforløbet indgår som en del af uddannelsen.
  • Du har lyst til at formulere dig skriftligt, gerne både på dansk og engelsk, gerne med en god forståelse af grammatik og korrektur.
  • Du har interesse i at udvikle nyt indhold til SoMe.
  • Lyst til at lave presse opsøgende arbejde.
  • Iderig i forhold til vinkling af artikler til pressekommunikation.

Praktikantstillingen hos Den Frie indeholder et hav af muligheder for at lære hvordan en kunstinstitution fungerer i dagligdagen og du vil komme i kontakt med kunstnere, samt følge både store og små udstillingsproduktioner hvor dine opgaver primært ligger i kommunikationen af vores udstillingsprogram og de dertilhørende events. Vi forestiller os en kommunikationspraktikant som er initiativrig, struktureret og har det godt med mange skiftende opgaver og deadlines.

Info:

Ansøgningsfrist: fredag 28 januar 2022 kl 12.00. Ansøgningen og CV sendes til Iben Bach Elmstrøm ie@denfrie.dk.
Start: februar 2022
Periode: Gerne fra februar til ultimo juni 2022.
Timer: 30 timer/4 dage om ugen og DFU tager selvfølgelig hensyn til den studerendes andre akademiske forpligtelser.
Løn: Stillingen er ulønnet og indgår i studieforløb