Physical Event

Rekrutteringsbootcamp i Accenture Health & Public Service

Brænder du for at arbejde med strategisk rådgivning inden for teknologi og implementering?

19 March 8:30 to 20 March 17:30   CET

Add to calendar

Accenture Hovedkontor i København, Bohrsgade 35, Copenhagen, Denmark


Organised by Accenture Danmark

The event has passed

Brænder du for at arbejde med strategisk rådgivning inden for teknologi og implementering – og drømmer du om at gøre en forskel for den offentlige sektor og sundhedssektoren?

Så er vores rekrutterings-bootcamp noget for dig.

Accentures afdeling Health & Public Service søger management- og technology-konsulenter og inviterer derfor talentfulde specialestuderende, nyuddannede og kandidater med et par års erfaring til rekrutterings-bootcamp den 19.-20. marts 2020.

Vil du digitalisere fremtidens arbejdsgange, introducere agile arbejdsformer, styre digitale transformationer, udtænke innovative løsninger, og drømmer du om at gøre en forskel for offentlige organisationer i Danmark og verden over? Så har du muligheden for at kick-starte din karriere i et af verdens førende konsulenthuse til vores rekrutterings-bootcamp i Accentures afdeling for den offentlige sektor.

Til bootcampen får du indsigt i hverdagen som konsulent hos Accenture gennem interviews, cases og spændende oplæg. Du kommer til at prøve kræfter med de typer opgaver og udfordringer, Accentures konsulenter står overfor hver dag, på tværs af ledelsesrådgivning om og udvikling af teknologi og strategi inden for sundhed og offentlig service.

Livet som konsulent i Accenture Health & Public Service

Som konsulent i Accentures Health & Public Service kommer du til at bistå vores offentlige kunder med at løse nogle af deres største udfordringer. Afhængigt af din profil og interesser kommer du til at varetage en bred vifte af opgaver, fx. procesanalyser, udarbejdelse af governance- og informationsmodeller, implementering af nye teknologier, rådgivning om organisationstransformationer og forandringsledelse, projektledelse og dataanalyse, budgetanalyser, samt udarbejdelse af business cases. Foruden at bistå vores kunder kommer du til at sætte dit præg på afdelingen ved at bidrage til forretningsudvikling, tilbudsskrivning, rekruttering og forberedelse og deltagelse i salgsmøder.

Om dig

  • Du er ved at afslutte din kandidatuddannelse, er nyuddannet eller har været på arbejdsmarkedet et par år.
  • Du har relevant erhvervserfaring fra eksempelvis studiejobs eller frivillige aktiviteter.
  • Du drømmer om at arbejde som management- eller technology-konsulent:

- Som managementkonsulent forventer vi, at du er en dygtig generalist, der har interesse for at arbejde med rådgivning af offentlige organisationer. Det er vigtigt, at du kan bevæge dig i spændingsfeltet mellem strategisk rådgivning og implementering.

- Som technology-konsulent forventer vi, at du er har en teknisk baggrund og forståelse for IT-udvikling, og at du har interesse for at optimere IT-landskabet i offentlige organisationer. Det er vigtigt, at du kan bevæge dig i spændingsfeltet mellem IT-rådgivning og implementering af nye teknologier.Du har stærke analytiske færdigheder.

  • Du har evnen til at absorbere og analysere information hurtigt, og du evner at udarbejde kreative løsninger på komplekse problemstillinger.
  • Du er en stærk formidler, i tale såvel som på skrift.
  • Du er en teamspiller og det falder dig naturligt at skabe tillidsbaserede relationer og indgå i tæt samarbejde med kolleger såvel som kunder.
  • Du viser initiativ, tager ansvar og sørger for fremdrift i de opgaver, du engagerer dig i.

Vi tilbyder

Som konsulent hos Accentures Health & Public Service bliver du en del af et af verdens førende konsulenthuse, der arbejder med nogle af de stærkeste og mest velafprøvede metoder på verdensplan. Du kommer til at arbejde i et ungt og dynamisk team, hvor du vil indgå i projektbaserede leverancer i et tæt samarbejde med vores kunder. Vi går op i, at vores medarbejdere kontinuerligt opnår deres mål og trives i deres arbejde. Gennem personlig karrierevejledning, et omfattende internationalt uddannelsesprogram og fokus på løbende udvikling i de daglige arbejdsopgaver arbejder vi målrettet på at udvikle vores konsulenter fra talenter til markedets bedste og mest værdifulde management- og technology-konsulenter.

Interesseret?

Hvis du brænder for at gøre en forskel for den offentlige sektor, og du kan se dig selv i ovenstående beskrivelse, så indsend din ansøgning inden den 8. marts 2020. Sørg for at uploade følgende tre dokumenter for at komme i betragtning:

  • Motiveret ansøgning
  • CV
  • Karakterbevis fra bachelor- og kandidatuddannelse

Praktisk om bootcampen

Bootcampen strækker sig over to hele dage d. 19.-20. marts på Accentures hovedkontor i København, hvor vi forventer, at du kan afsætte begge dage fuld tid. Ved slutningen af bootcampen tilbydes udvalgte kandidater en stilling som konsulent hos Accenture Health & Public Service med mulighed for jobstart i sommeren 2020.

Accenture betaler eventuelle transportudgifter samt overnatning for kandidater, der kommer langvejs fra.

Spørgsmål til bootcampen kan rettes til julie.l.andersen@accenture.com

Vi opfordrer alle uanset køn, alder, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi ser frem til at modtage din ansøgning!


How to get to Rekrutteringsbootcamp i Accenture Health & Public Service


Do you want to organise your own virtual event?