Arla Foods

Multiple industries

3,075 followers

Vedligeholdstekniker - Taulov at Arla Foods


Har du sans for fejlfinding på mekanisk- og automationsudstyr, og vil du have indsigt i en masse forskellige maskiner? Så er du måske vores nye vedligeholdstekniker.
Sammen med dine kolleger på dag-, aften- og nathold arbejder du med teknologisk udstyr, hvor du i løbet af en vagt løser mange slags tekniske udfordringer.

Om jobbet

Høj oppetid på produktionsudstyret er afgørende for, at vi når vores fastlagte produktionsmål. Derfor vil du få en central rolle på virksomheden. Det inkluderer, at du bl.a.:
  • vedligeholder og reparerer procesudstyr
  • deltager i og udvikler forebyggende vedligehold
  • bidrager med optimeringsforslag på maskinanlæg og produktionsudstyr
  • laver fejlfinding på PLC-styringer
  • sikrer at fejl udbedres og ikke kommer igen
  • koordinerer opgaver
  • bliver en af vores Line Centric Organization (LCO)

Dine arbejdstid er 6 ugers rul med både dag-, aften- og natvagter efter en fast vagtplan.

Hvem er du?

Du har en teknisk uddannelse, som er relevant i industriproduktion – f.eks. automatiktekniker, elektriker eller maskinarbejder og gerne med automationserfaring. På Taulov mejeri har vi en bred vifte af forskellige automationsløsninger, som løbende skal opdateres og forbedres. Ligeledes vil der i rollen være en forventning om, at vores nye kollega kan programmere mindre tekniske PLC-løsninger og ændringer til eksisterende PLC-løsninger.
Det vil være en fordel, hvis du har beskæftiget dig med procesudstyr, ventiler og pumper i tidligere jobroller. Derudover ser vi gerne, at du:
  • tager ansvar for egne og teamets mål
  • kan arbejde selvstændigt og er ikke bange for at træffe en beslutning
  • kan fejlfinde på både mekaniske og elektriske anlæg
  • har kendskab til LEAN-værktøjer og metoder
  • er fortrolig med computere

Hvad tilbyder vi?

På Taulov mejeri bliver du en del af en teknologisk produktionsfacilitet, hvor alle aktivt bidrager til det gode arbejdsmiljø. Læring er en naturlig del af jobbet, og du kan se frem til at blive udfordret på dine tekniske evner inden for mange forskellige fagområder.
Du får en ansvarsfuld rolle med varierede arbejdsopgaver i et team med godt sammenhold og høj faglighed på forskellige parametre. Vi er gode ved hinanden og giver naturligvis gerne en hånd med, hvis du har brug for det.

Ansøgning og kontakt

Hvis denne stilling lyder som noget for dig, bedes du sende din ansøgning hurtigst muligt via nedenstående link. Vi kigger ansøgningerne i gennem løbende og lukker stillingen, så snart den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Leader Jacob Middelbo på tlf.: 9131 3409 eller JAMID@arlafoods.com

Vi ser frem til at høre fra dig!

Ansøg venligst via dette LINK
#LI-DNI
Denmark

Remember to mention that you found this on Graduateland

Company overview