Nykredit

Multiple industries

2,110 followers

Finansbachelorpraktikant til erhverv/landbrug på Center Kolding at Nykredit

Drømmer du om en karriere som privat- eller erhvervsrådgiver i den finansielle sektor? Søger du udfordringer og trives i et uformelt miljø, hvor barren er sat højt? Så er du måske en af Nykredits nye finansbachelorpraktikanter.

Kickstart din karriere som rådgiver

Som praktikant hos os får du en spændende hverdag, hvor du lærer af erfarne kolleger og udvikler dig inden for de områder, du brænder for. Du bliver en del af en organisation, der satser på udvikling af talenter. En praktikplads hos os er derfor en oplagt måde at kickstarte din karriere som rådgiver. Som finansbachelorpraktikant indgår du i et intenst femmåneders praktikforløb på dit 5. semester. Praktikforløbet begynder i august 2020 og foregår på Center Kolding, hvor du vil rådgive landbrugs-/erhvervskunder, og hvor du vil få en fornemmelse af livet som rådgiver i en bank.

Som finansbachelorpraktikant hos Nykredit får du:

  • en praktikplan, der guider dig gennem hele praktikforløbet
  • en mentor, der vil coache dig og støtte dig i din professionelle udvikling
  • indsigt i, hvad det vil sige at arbejde med helhedsrådgivning inden for bank, realkredit, investering og pension
  • medansvar for at løse daglige opgaver
  • indsigt i Nykredits produkter, systemer og rådgivningsmetoder
  • mulighed for at deltage i kundemøder sammen med en erfaren rådgiver – og mulighed for at afholde dit eget kundemøde
  • mulighed for at følge vores specialister inden for bl.a. formue-, finans- og investeringsrådgivning
  • omsat teori til praksis gennem struktureret læring, e-learning og refleksionsopgaver
  • mulighed for at arbejde med en virkelig forretningsmæssig problemstilling og få faglig sparring, når du skal skrive dit bachelorprojekt.

Du bliver en del af en tillidsfuld arbejdskultur præget af kundeorientering, holdånd og handlekraft. Under hele praktikforløbet bliver du tæt fulgt af en erfaren kollega, der giver dig en solid indsigt i, hvad det vil sige at arbejde som rådgiver i Nykredit.

Vores forventninger til dig

Du interesserer dig for salg og rådgivning og deltager aktivt i den daglige arbejdsgang, hvor du er med til at løse opgaver og omsætte din tillærte teori til praksis. Det er vigtigt, at du selvstændigt tør gribe en udfordring og er nysgerrig efter at finde ud af, hvad jobbet som rådgiver går ud på. Du er god til at kommunikere, er imødekommende og kan identificere kundens ønsker og behov. Viljestyrke og vindermentalitet er en del af din personlighed, og du arbejder resultat- og kundeorienteret. Du har holdånd og er en god kollega, der er med til at opretholde et godt arbejdsmiljø.

Din nye arbejdsplads

Nykredit er primært ejet af en forening, der repræsenterer kunderne. Vi er med andre ord skabt af kunderne, til kunderne. Det gennemsyrer den måde vi arbejder på: Vores kunder kommer først, og det er dem, vi går på arbejde for. Vi arbejder hver dag for, at vores kunder kan få mest ud af deres private økonomi og eje deres egen bolig. Vi hjælper både små og mellemstore virksomheder med at udleve deres ambitioner, skabe overblik over økonomien og få deres virksomheder til at vokse. Vi rådgiver vores kunder, så de får et godt afkast på deres investeringer. For blot at nævne nogle af de opgaver, vores cirka 3.800 medarbejdere hver dag står op til.

Vi er landets største kreditgiver, den største udlåner til boligejerne, til landbruget og til boligsektoren. Vi bidrager med en sikker hånd under dansk økonomi. I hele landet, til hver en tid.

Er du interesseret?

Send allerede nu dit CV, ansøgning og foreløbigt karakterbevis, da vi løbende behandler vores ansøgninger. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte erhvervskundechef Christian Michelsen, 24 90 95 80, erhvervskundechef Claus Vittrup Ørum, 40 55 16 15 eller HR-konsulent Mathilde Zwicky-Hauschild, 44 55 14 75.

Vi inviterer løbende til samtale.

Ansøgningsfrist: 22. september 2019

Nykredit er en finansiel koncern, der sammen med vores partnerbanker i Totalkredit vil være danske boligejeres foretrukne finansielle partner. Vi står op for at rykke endnu tættere på vores kunder - og går du en ekstra mil for dem, for projektet og for Nykredit, gør vi det samme for dig. Du har mange muligheder for at være med til at udvikle Nykredit, samtidig med at din karriere altid vil være i bevægelse. Mod nye udfordringer, andre opgaver og større ansvar i Nykredit.  

Company overview