Kopenhagen Fur søger studenterhjælp til Treasury at Kopenhagen Fur

Posted 1 week ago

Trives du med ansvar og kunne du tænke dig et lærerigt og udfordrende studiejob, hvor du bliver klogere på finansiering og risikostyring? Så er jobbet som studentermedhjælper i Treasury lige noget for dig!

Kopenhagen Fur - en dansk verdensmarkedsleder

Kopenhagen Fur er er verdens største auktionshus for salg af pels og som markedsledende på vores område, har vi en vision om at være verdens mest bæredygtige pelshus. Vi er ejet af de danske minkavlere og sælger derfor primært minkskind, som afsættes internationalt og med Kina som det vigtigste eksportmarked. 

Bliv studentermedhjælper i Treasury!

Du vil blive en del af afdelingen Treasury i divisionen for forretningssupport, som skal bidrage med initiativer og tiltag til bedst mulig udnyttelse og styring af Kopenhagen Furs finansielle og risikomæssige dispositioner. Afdelingen er desuden ansvarlig for Kopenhagen Furs banksamarbejde, afregninger, valutaafdækning, forskud, kapitalfond, udbetalinger, forsikringer mv.  Som studentermedhjælper vil du således få mulighed for at deltage i en bred vifte af afdelingens opgaver. 

Dine opgaver vil som udgangspunkt. være:

  • Udføre kontooprettelses- og lukningsprocedurer 
  • Bistå omkring dataindsamling og udbetalinger fra Kapitalfond
  • Bistå omkring udbetalingsproceduren for pelsningsudlæg
  • Bistå omkring udbetalingsproceduren for skindforskud
  • Bistå opfølgning på udestående forskud samt øvrige debitorer
  • Forberedelse af kommende hvalpekontrakter
  • Samt ad-hoc opgaver relateret til afdelingen for Treasury

Hvad forventer vi af dig?

For at få succes i jobbet forventer vi, at du:

  • Du er i gang med en relevant økonomisk uddannelse (cand. merc. eller cand.polit, cand. oecon, el. lign.)
  • Er god til tal og har flair for IT. Du har desuden et solidt kendskab til MS Office-pakken, især Excel
  • Er proaktiv, ambitiøs og tager ansvar
  • Arbejder struktureret og har sans for detaljen
  • Har mulighed for at arbejde minimum to dage om ugen svarende til ca. 15-20 timer

Din arbejdsplads

Du bliver en del af afdelingen Treasury på 6 medarbejdere. Vi sidder på hovedkontoret i Glostrup og i din hverdag arbejder du tæt sammen de 4 kolleger i afdelingen og Head of Treasury, som du vil referere til. Vi lover fart over feltet, men humøret er altid højt, fordi det skal være sjovt, sundt og sikkert at gå på arbejde, som vores motto for arbejdsmiljø siger. Du får desuden adgang til vores Fur-Gym samt en af Danmarks absolut bedste frokostkantiner.

Er du interesseret?

Hvis du er interesseret i jobbet, så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, via søg-linket nedenfor.

Ved eventuelle spørgsmål er du også velkommen til at kontakte Head of Treasury, Johnny Mathiasen, på tlf. 27 95 70 56. 

Vi ønsker stillingen besat snarest og inviterer løbende til samtaler. Vi ser frem til at høre fra dig.