Nykredit

Multiple industries

2,188 followers

Seniorudvikler til Robotics teamet at Nykredit

Posted 2 weeks ago

Dit kommende job

Du kommer til at arbejde i et agilt set-up sammen med dygtige kolleger. Vi arbejder tæt sammen med vores fagspecialister i forretningen, og i fællesskab sørger vi for at automatisere og optimere på Nykredits processer. Som en af vores seniorudviklere er du med til at sætte retning og hjælpe vores teams til at træffe de rigtige beslutninger.

Dine ansvarsområder

Du er med fra start til slut i automatiseringsprocessen. Det vil sige, at du deltager i den indledende estimering af kompleksiteten, udarbejdelse af procesdesign, udvikling, test og drift af nye robotter. Du vil således følge processen fra idé til robot. Du bliver målt på, om du kan sætte en faglig retning, og hjælpe teamet med at træffe de rigtige beslutninger, når presset bliver stort. Du bliver en af de drivende kræfter bag vores Community of Practice – vores primære vidensdelingsforum. Du formår at samle teamet omkring de nyeste emner indenfor RPA og opfordrer dine kolleger til at fordybe sig og skærpe deres faglighed.

Din erfaring

Vi forventer, at du har en kandidatuddannelse inden for IT eller en anden teknologisk baggrund - alternativt har du tidligere arbejdet med procesautomatisering i en professionel kontekst. Vi bruger UiPath som udviklingsværktøj, og det vil være et stort plus, hvis du kender til dette værktøj.

Derudover forventer vi, at du har erfaring inden for en eller flere af følgende teknologier:

  • Object orienteret programmering
  • SVN/Git
  • C#
  • VBA
  • SQL

Du er vant til at arbejde agilt og er en holdspiller af natur. Du har en dyb faglighed, tyngde og erfaring, der gør, at du kan hjælpe teamet med at træffe de rigtige arkitekturmæssige beslutninger. Du bliver en tæt sparringspartner til ledelsen i afdelingen, og du kommer til at være det tekniske bindeled mellem forretningen og vores proceskonsulenter. Vi forventer derfor også, at du har erfaring med at kommunikere komplekse emner på en forståelig måde.

Da vi har gode kolleger i Warszawa, forventes det, at du taler flydende engelsk, og at du er indstillet på en smule rejseaktivitet (10-15 dage om året).

Din nye arbejdsplads

Organisatorisk bliver du en del af enheden Digital, Change and IT i Nykredit, og du kommer til at tilhøre vores Robotics team. Teamet består af 21 super dygtige medarbejdere med forskellige kompetencer inden for udvikling og procesoptimering. Vi er spredt mellem Aalborg, København og Warszawa. Vi har ansvaret for at automatisere processer på tværs af Nykredit og har pt. mere end 60 kørende robotter, der understøtter processer på tværs af alle enheder i Nykredit.

Teamet er nede på jorden, og vi sætter en ære i at have det sjovt, når vi går på arbejde.

Er du interesseret?

Søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, så er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Kasper Nybo Hansen på knh@nykredit.dk eller Scrum Master Isabel Quintero, 44 55 98 42.

Company overview