Jyske Bank

Multiple industries

2,435 followers

Graduate, CRM at Jyske Bank

Expires in 10 days

Brænder du for at arbejde med CRM-løsninger?
Hey graduate! Vil du skabe en karriere i en finansiel koncern og være med til etableringen af en kommende ny koncernfælles CRM-løsning?

Om graduateprogrammet
Som en del af vores graduateprogram i Jyske Bank-koncernen får du:

  • et 18-måneders forløb opdelt i tre moduler, hvoraf et modul er et rotationsmodul i en anden afdeling
  • et individuelt forløb, sammensat til netop dig. Ikke to mennesker er ens
  • tilknyttet en fast mentor fra dag 1, som giver dig løbende feedback, så du er sikker på konstant at udvikle dig
  • en buddy der sikrer en god overgang fra studie- til erhvervslivet
  • løbende evalueringer med både programmanageren og afdelingslederen
  • opstart september 2020.

Opgaven
Som graduate i CRM-afdelingen kommer du til at indgå i vores agile udviklingsteams på lige fod med dine kolleger. Vi arbejder ud fra en prioriteret opgavebacklog, som vores Product Owner har ansvaret for. Opgaverne på backloggen spænder helt fra bidrag til større strategiske indsatser til mindre videreudvikling og fejlretning. Fælles for alle opgaverne er, at de vedrører koncernens CRM-løsninger.
Vi har stort fokus på at hjælpe bankens rådgivere til øget overblik og større effektivitet, så de kan give kunderne gode kundeoplevelser, sikre kvalitet i sagsbehandlingen og bane vejen for øget indtjening.
Vores opgaver er primært it-udviklingsopgaver og inkluderer: Tekniske opgaver i samarbejde med vores DevOps-afdeling, traditionel CRM-udvikling, 2. level support og arkitekturopgaver sammen med vores CRM-arkitekt.
Du bliver en del af en professionel agil udviklingsafdeling, hvor kollegerne er it-specialister og forretningsudviklere med dyb viden på deres område. Vi er aktuelt 16 medarbejdere i afdelingen, hvoraf de otte er Microsoft Dynamics CRM-udviklere.
Se dine kommende kollegaer her.

Din profil
Vi er meget åbne overfor din profil, men hvis vi skal sætte lidt ord på dig, så forestiller vi os, at du:

  • har flair og interesse for it og og it-udvikling generelt
  • har solid erfaring med Microsoft-produkterne
  • tager ansvar for din egen læring, hvor vi støtter dig i din udvikling
  • har kendskab til agile udviklingsmetoder. Har du hørt om .Net/C# vil det være en fordel
  • er team-orienteret men kan også arbejde selvstændigt
  • arbejder analytisk og struktureret
  • har godt humør, masser af gå-på-mod og gode samarbejdsevner.

Vi ved godt, at listen med ønsker er lang, men vi har høje ambitioner, og vi håber, at du vil være en del af udviklingen.

Din erfaring og baggrund
Vi forestiller os, at du er ved at afslutte en relevant it-uddannelse på kandidatniveau med fokus på programmering og software-udvikling. Du er ambitiøs, har et fagligt højt niveau og arbejder aktivt med at udvikle dig og har en naturlig interesse for at holde dig opdateret med ny teknologi og trends inden for området. Vi ser det som en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med it-udvikling. Derudover har du en systematisk tilgang til opgaverne og kan arbejde selvstændigt og effektivt.

Hvad vi kan tilbyde dig
Ud over en skræddersyet graduateforløb i en værdibaseret virksomhed, tilbyder vi dig at;

  • få indsigt og prøve dine kompetencer af i en finansiel koncern, hvor der er mange forskellige udviklingsmuligheder
  • få en unik mulighed for at koble din viden og dit teoretiske fundament til praksis
  • opbygge et netværk på tværs af koncernen – både blandt graduates, andre unge, mentorerog dine kolleger
  • få udfordringer og erfaringer, der vil give dig en god ballast i forhold til din fremtid i banken.

Du vil lære en masse om CRM, og om forretningsorienteret systemudvikling. Du er med helt fra behovene i forretningen identificeres til design af funktionalitet, udvikling, test og udrulning i forretningsområderne. Vi har et tæt samspil med forretningens enheder, og du får derfor også en god forståelse for rådgivernes hverdag.
Vi arbejder agilt efter Scrum-metoden, og du bliver en del af et velfungerende miljø med fagligt kompetente kolleger og en samarbejdsorienteret kultur. Vi værdsætter en åben og ærlig dialog og har en humoristisk og afslappet tone.
Derudover tilbyder vi en attraktiv løn- og pensionspakke, sundhedsforsikring, dækning ved kritisk sygdom, heltidsulykkesforsikring, tandforsikring og virksomhedsoverenskomst. Vi har desuden flere aktive medarbejderforeninger, du kan vælge at blive en del af. Og så tilbyder vi selvfølgelig også vores medarbejdere fordelagtige vilkår i banken. Du har derudover også mulighed for at blive tilknyttet vores frokostordning.
Vi har en ambition om, at du bliver fastansat i koncernen efter endt graduateprogram og kan fortsætte din udvikling i vores finansielle koncern. Dit arbejdssted vil være i Jyske Bank i Lyngby. Her vil der være mulighed for parkering, hvis du er i bil. Tog- og busstation ligger i kort afstand herfra.

Om Jyske Bank-koncernen
Motiveres du af faglig og personlig udvikling og kan lide en travl hverdag med masser af forskellige opgaver, så skal du søge vores graduatestilling. Trives du i en organisation, hvor vi giver dig frie rammer til selv at definere, hvordan du bedst skaber et fagligt læringsmiljø, og hvor vi leder værdibaseret, så vil du stortrives i Jyske Bank-koncernen.
Jyske Bank-koncernen er en arbejdsplads for dig, der ikke er som alle andre, og som tør vende tingene på hovedet for at finde gode løsninger. Vi har den særlige størrelse, hvor vi har et fagligt højt niveau, men stadig en uformel kultur og fladt hierarki. Jyske Bank-koncernen er Jyllands største finansielle arbejdsplads, og koncernen rummer Jyske Bank, Jyske Realkredit, Jyske Invest og Jyske Finans. Derfor kan en karriere i Jyske Bank udvikle sig i præcis den retning, du har ambition om.

Ansøgning
Ansøgere vil blive behandlet i løbet af februar og samtalerne afholdes i februar til marts. Vi forventer at have afsluttet rekrutteringsprocessen senest i april.
Graduateprogrammet starter september 2020.
Vent ikke med at sende os din ansøgning, hvis denne graduatestilling er interessant for dig. Du er velkommen til at ansøge flere af vores graduatestillinger. Vi vil gerne, at du vedhæfter seneste karakterer, CV og en ansøgning. Vi glæder os til at modtage noget fra dig!
HR Partner Sofie Ladekarl vil tage sig af din ansøgning.
Er du interesseret i at høre mere om selve graduateprogrammet, så kontakt vores programmanager Lisa Jakobsen på tlf. 89 89 80 25 eller mail lisa.jakobsen@jyskebank.dk.

Mere information
Interesseret? Så kan du få mere at vide ved at kontakte Lene Svenningsen på mail lsv@jyskebank.dk eller på telefon 89897760.

Company overview