Skattestyrelsen

Public Administration

228 followers

Alsidig studentermedhjælper til Programkontor Nybrovej 116, 2800 Kongens Lyngby 02-12-20 at Skattestyrelsen

Expires in 13 days


Alsidig studentermedhjælper til Programkontor
Mangler du et studiejob? Motiveres du af at være tæt på organisationens kerne? Kan du se dig selv understøtte et stærkt ledelsesteam med en bred palette af opgaver? Så er jobbet som studentermedhjælper i Programkontoret for ´Boligprogrammet´ lige noget for dig.
I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) udvikler vi it-systemer, der gør en forskel for alle danske skatteydere og sikrer en solid understøttelse af Skattevæsenet. En spændende og ambitiøs opgave, der betyder, at vi har brug for stærke medarbejdere, der ud fra forskellige fagligheder sammen kan udvikle de helt rigtige it-løsninger. Sammen med dygtige kollegaer i Boligprogrammet er du med til at etablere en ny samlet it-løsning for den fremtidige boligbeskatning og skabe tryghed om ejendomsskatterne for 1,3 mio. boligejere i Danmark.
Alsidige opgaver med en bred kontaktflade
Du bliver en del af Programkontoret, hvor vi varetager en lang række forskellige styringsopgaver. Som studentermedhjælper vil du indgå i det løbende arbejde med at understøtte programledelsen og aflaste de faglige teams, så de kan holde fokus på løsningen samt bidrage til standardisering og forbedring af processerne i programmet.
Du vil komme til at arbejde med følgende:
  • Udarbejdelse af præsentationer.
  • Planlægning og koordinering af arrangementer, workshops o.l.
  • Kalenderstyring og mødebooking.
  • Bistå med journalisering.
  • Bistå med planlægning og gennemførelse af on-boarding af nye medarbejdere på programmet.
  • Medieovervågning.
  • Diverse ad-hoc opgaver for hele programmet.

Du bliver en del af et kontor, hvor engagerede medarbejdere arbejder med programstyring på ’Boligprogrammet’, som pt. er i analysefasen og inden længe overgår til gennemførelsesfasen.
Der opstår hele tiden nye opgaver, hvilket betyder, at der er rig mulighed for læring og kompetenceudvikling samt løbende at få mere ansvar. Programmet er præget af en uformel tone og en høj faglighed.
Veludviklet servicegen og fleksibel tilgang til tingene
Det er vigtigt, at du kan håndtere og koordinere mange opgaver, arbejde struktureret samt sikre rettidig opfølgning, ligesom du skal være indstillet på, at opgavemængden vil variere både i omfang og indhold – en fleksibel tilgang til opgaverne er derfor et must. Derudover lægger vi vægt på, at du har et veludviklet servicegen, og at du kan arbejde selvstændigt med Office-pakken (Outlook, Word, PowerPoint og Excel). Hvis du er god til grafisk design eller visualisering af processer mm., er det en fordel, men ikke et krav.
Ansøgning og kontakt
Ansøgning med eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest onsdag den 2. december 2020.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Birgitte Hjerrild på telefon 7237 3375 eller team lead Katrine Vej-Hansen på telefon 3048 2467.
Du ansættes på overenskomstvilkår i henhold til overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK). Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Arbejdstiden er gennemsnitlig 15-20 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted er Nybrovej 116, 2800 Kongens Lyngby. Tiltrædelse snarest muligt.
Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.
Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.
Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk.
Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Remember to mention that you found this position on Graduateland