Kandidater søges til graduate program hos importøren af Peugeot, Opel, Citroën og DS at Interdan Bil A/S

Expires in 3 days

K.W. Bruun Import A/S er en del af Interdan koncernen – en af Nordens største og mest succesfulde bilimportører – og står bl.a. bag import, salg og markedsføring af biler, tilbehør og reservedele fra mærkerne Peugeot, Opel, Citroën og DS i Danmark og Sverige.
Vi lancerer nu for 4. år i træk et spændende graduate program, hvortil vi søger ny- eller nyligt uddannede akademikere. Så hvis du er tæt på at færdiggøre din kandidatuddannelse som cand.merc., cand.oecon. eller tilsvarende, eller hvis du har afsluttet din uddannelse for mindre end to år siden, så har du nu muligheden for at blive optaget på vores graduate program med start den 1. februar 2021.
Programmet varer 18 måneder, og vi har 2 ledige pladser.
Om graduate programmet
Graduate programmet er modulopdelt i et turnusforløb, så du i løbet af perioden vil komme til at beskæftige dig både med reservedelssalg og tilbehørssalg. Derudover vil du skulle deltage i forskellige projekter. Du vil tillige få indsigt i virksomheden på tværs af organisationen via deltagelse i interne workshops, og der vil også være eksterne kurser. Under hele forløbet har du en fast mentor, som støtter dig hele vejen i din udvikling. For den rette kandidat er det vores mål, at du på sigt kan udfylde en rolle som leder eller specialist i koncernen.
Du får indsigt og træning i, hvordan K.W. Bruun Import A/S succesfuldt udvælger og udvikler vores forhandlernet og derigennem driver salget af person- og varebiler samt reservedele, tilbehør og services. Du vil også få en grundig forståelse for salgstragten og vores operating model samt monitorering og udvikling af forhandlerne.
Du vil lære at kortlægge omverdenen, så du kan navigere i værdikæden ud mod vores forhandlere og sammensætte succesfulde produkter og kampagner relateret til reservedele, tilbehør og services.
Når du har afsluttet graduate programmet, er du uddannet i K.W. Bruun Imports performancekultur, og hvordan vi målstyrer, udvikler og supporterer forhandlernettet for at sikre vækst og øgede markedsandele – alt sammen med henblik på at skabe stærke økonomiske resultater.
Hvis du vil læse mere om Aftermarket graduate programmets indhold og opbygning, kan du gøre det her: https://interdan-v2.career.emply.com/da/graduate-muligheder
Din profil
Vi søger dig, som er indstillet på en stejl læringskurve for at kickstarte din karriere, hvilket stiller krav om et stærkt personligt drive, samt at du trives med skarpe deadlines og er initiativrig, engageret og løsningsorienteret i forhold til de opgaver, du bliver stillet overfor.
Derudover forventer vi, at:

  • Du arbejder struktureret med en analytisk tilgang og har gode IT-færdigheder (især Excel)
  • Du er selvkørende og arbejder effektivt såvel selvstændigt som i teams
  • Du er klar til at blive udfordret og trives i et ambitiøst miljø
  • Du er vedholdende og brænder for at skabe resultater
  • Du er en god kollega som kommunikerer flydende på dansk og engelsk i skrift og tale

Det er desuden et krav, at du som minimum har færdiggjort en kandidatuddannelse som cand.merc., cand.oecon. eller lignende inden for de seneste to år. Erfaring fra relevant job eller studiejob er et plus, men ikke et krav.
Vi tilbyder
K.W. Bruun Import A/S tilbyder 1½ års ansættelse på fuld tid i et ambitiøst og dynamisk miljø med mange spændende og udfordrende arbejdsopgaver. Du vil hurtigt få stort selvstændigt ansvar, og både din faglige og personlige læringskurve bliver stejl. Viser det sig, at både du og vi er glade for samarbejdet, er der rigtig gode muligheder for, at graduate programmet kan føre til en efterfølgende fastansættelse i Interdan koncernen, som er en virksomhed i kraftig vækst.
Du vil få en attraktiv lønpakke med bl.a. betalt mobiltelefon, pension, gruppelivsforsikring, dækning ved kritisk sygdom, heltidsulykkesforsikring, helbredssikring, feriefridage, populær kantineordning og andre personalegoder.
Som medarbejder i K.W. Bruun Import A/S vil du komme til at arbejde i et åbent kontormiljø med nogle af bilbranchens dygtigste og mest engagerede kolleger, hvor åben og ærlig dialog bidrager til gensidig udvikling. Vores organisation er præget af dynamik, vilje og samarbejdsånd, og vi har en vinderkultur, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Kort sagt: En arbejdsplads med masser af udviklingsmuligheder!
Ansøgningsproces
Hvis du er interesseret i en plads på vores graduate program, beder vi dig sende os en ansøgning på max. 1 side sammen med dit CV med foto samt karakterudskrift. Din ansøgning skal give os et indblik i, hvem du er, hvorfor du gerne vil være graduate hos os, og hvorfor vi skal vælge at tilbyde en plads til lige netop dig.
Start: 1. februar 2021.
Vil du vide mere?
Hvis du ønsker at høre mere om graduate programmet, er du velkommen til at kontakte HR Direktør Ulla Egelund på mobil: 25 18 80 52 eller mail: ueg@interdan.dk.