KMD

Multiple industries

586 followers

Student Assistant / Opus Finance & Payments at KMD

Expires in 10 days

Er du studerende på en længerevarende videregående uddannelse og er i gang med din bachelor? Er du interesseret i projektledelse og administration inden for IT og har du et stærkt dataforståelsesgen? Brænder du for at yde excellent service til kollegaer og kunder? Så har du nu en enestående mulighed, for at få et spændende og fleksibelt studiejob i Opus Finance & Payments.

KMD er den største danskbaserede it-virksomhed. Vi udvikler og leverer software- og serviceløsninger til kommune-, regions-, stats- og erhvervssegmentet i Danmark.

KMD’s løsninger er med til at effektivisere processer og skabe bedre service for borgerne hver dag hele året rundt. I Opus Finance & Payments leverer vi it-løsninger, der er med til at skabe effektive arbejdsgange ved det offentlige.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Administrativ bistand til Business Director
  • Egne ansvarsområder inden for økonomistyring, forecasts og opfølgning
  • Dataforståelse og medvirken til bedre anvendelse af data - også i store mængder
  • Ad hoc-opgaver

Vi tilbyder stor fleksibilitet i forhold til planlægning af din arbejdstid, hvor vi regner med, at du kan hjælpe os ca. 15 timer om ugen. Du får arbejdsplads i Aalborg og vil indgå i et tæt samarbejde med vores øvrige medarbejdere.

Vi værdsætter, at der er højt til loftet, plads til de gode ideer, og vi hjælper hinanden. Tonen er uformel, og vi syntes, det skal være sjovt at gå på arbejde, også selvom vi har travlt.

Dine kvalifikationer

Du er i gang med en længerevarende uddannelse og er på første eller andet år af din bachelor. Som person er du engageret, og du brænder for dit arbejde. Du vil gerne lære nyt, fordi du ved, at det er vejen frem. Du trives med forskelligartede opgaver og du kaster dig gerne ud i noget helt nyt.

Desuden gælder det, at du:

  • Er proaktiv – du sidder ikke og venter på at blive sat i gang, men opsøger aktivt opgaver og viden
  • Behersker Microsoft Office-pakken, stærk i Excel
  • Er en positiv og konstruktiv teamplayer – også i en travl og foranderlig hverdag
  • Er god til at kommunikere - du taler og skriver flydende dansk og engelsk.

Om KMD

KMD er Danmarks største, sjoveste og mest seriøse legeplads for it-talenter. Vi er mere end 3.000 medarbejdere, og selvom nogle af vores specialer er meget specialiserede, så dækker vi sammen utroligt meget. Vi arbejder med Java, Microsoft, Mainframe, SAP, arkitektur, test, kundeservice og projektledelse. Derudover har vi selvfølgelig stærke sælgere og støttefunktioner som fx Finance, Strategi, HR og Kommunikation. Det gør, at der er gode muligheder for at videreudvikle sig – også med andre spændende opgaver.

Vil du vide mere?

Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, og slår til når den rette kandidat er fundet. Så send din ansøgning allerede i dag og ikke senere end 31. januar 2021.

Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte studentermedhjælper Mikkel Nørgaard Vangsted på mail: mvg@kmd

KMD (a NEC company) is committed to provide equal opportunities. Hence, we invite all qualified interested applicants to apply for career opportunities. At KMD all aspects of employment and cooperation including the decision to hire /cooperate with will be based on merit, competence, performance, and business needs without regard to race, colour, religion, sex, sexual orientation, gender identity, national origin, age, disability, or any other status protected under local anti-discrimination legislation.