Digital Marketing Manager at Tæppeland

Posted 1 week ago

Digital Marketing Manager

Er du nyuddannet inden for strategisk kommunikation, digitale medier eller lignende - og ønsker du at opbygge mere erfaring inden for netop dette felt? Så er du måske Tæppelands nye Digital Marketing Manager.

I denne stilling søges en person som kan videreudvikle Tæppelands digitale markedsføring og hjælpe med at skabe større synlighed på de sociale medier. Du får en fri og kreativ rolle, hvor du bliver ansvarlig for at drive virksomhedens markedsføringsinitiativer og med en unik mulighed for at sætte dit præg på virksomhedens kommunikative strategier. Du skal koordinere og skabe sammenhæng mellem de forskellige digitale platforme og bidrage til, at der skabes øget trafik på deres webshop.

Arbejde udføres som udgangspunkt fra webshoppens kontor i Glostrup med mulighed for at arbejde hjemmefra.

Dine arbejdsopgaver

  • Ansvarlig for at udarbejde og eksekvere strategien for digitale markedsføringsinitiativer.
  • Udarbejdelse af forskellige analyser som eksempelvis markeds- og målgruppeanalyser.
  • Kontakt med udvalgte samarbejdspartnere samt udarbejdelse af nye.
  • Etablering af sociale medier (Facebook og Instagram).
  • Udarbejde content-creation til sociale medier og webshop.
  • Oprettelse af produkter på webshoppen.
  • Ad hoc-opgaver – stort som småt der løbende skal løses, som eks. justeringer og rettelser på hjemmeside.

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Du vil få et stort ansvar for virksomhedens digitale markedsføringstrategi og eksekvering. Derfor er det vigtigt, at du har en god forståelse for digital markedsføring, sociale medier og webshop. Som person er du struktureret og god til at arbejde på egen hånd. Du trives i en lille virksomhed, hvor du er tæt på beslutningsprocessen i tæt dialog med virksomheden administrerende direktør – hvor initiativ og løsninger ses som fremtidige muligheder.

Om dig:

  • Du har en videregående uddannelse (professionsbachelor, kandidat eller lignende / alternativt længerevarende fuldtidserfaring i lignende stilling).
  • Du evner at omsætte ny viden til konkrete markedsføringstiltag og udviklingsmuligheder.
  • Du har interesse og forståelse for digital markedsføring.
  • Du er superbruger af sociale medier.
  • Du er selvkørende og brænder for online markedsføring.
  • Du eksekverer og får tingene gjort.
  • Du er social og smilende.
  • Du har en naturlig sult for at lege og eksperimentere med, hvordan man får budskabet til at ramme målgruppen.

Virksomheden

Tæppelands forretning er primært centreret omkring den fysiske butik med hovedsæde i Glostrup, hvor franchise bliver en voksende del af forretningsmodellen. I 2016 etablerede Tæppeland sin webshop, Tæppeland.dk, og har årligt fordoblet omsætningen. Som del af en større ekspansionsplan, er det selvklart at den digitale platform vil udgøre en større rolle. Ambitionen er yderligere vækst i Danmark samt de nordiske lande. Vækstplanen understøttes af øget produktportefølje, massive investeringer i digital annoncering og ressourcer, herunder personale og logistik.

Såfremt du anser dig selv som en ideel kandidat til dette job, så send venligst dit CV, karakterbevis samt motivereret ansøgning til frank-web@taeppeland.dk inden den 15/3 2021.