Kommunikation / SoMe praktikant med interesse for eCommerce at Redoffice Konpap

Posted 2 weeks ago

Som praktikant hos Redoffice Konpap bliver du en vigtig del af vores online team, som hovedsageligt arbejder med vores webshop konpap.dk. På kontoret er der ikke langt fra tanke til beslutning. Det giver dig, som praktikant, plads til kreativitet og nytænkning. Hvis du har tanker omkring noget, der kan forbedres eller gøres anderledes, er vi altid lydhør.

Redoffice Konpap er en større kontorforsyning med butikker i Nykøbing Mors, Skive, Thisted, Vejle og Viborg, hvorfra vi bl.a. sælger kontorartikler, emballage, kontormøbler og kopi/print-løsninger til vores kunder. Vi sælger både til store og små virksomheder, til erhverv og private.

Dine primære opgaver:

  • Udarbejdelse af SoMe strategi
  • Udarbejdelse og koordinering af content til sociale medier & webshop
  • Løbende opdatering af vores aktiviteter på Facebook og LinkedIn
  • Gerne videoproduktion til web og SoMe
  • Udarbejdelse af indhold til nyhedsbreve

Vi søger en person, der:

  • Er viljestærk og lærevillig, samt ønsker at tage ansvar fra dag et
  • Har interesse for sociale medier – særligt LinkedIn og Facebook
  • Er passioneret omkring det at skrive og formidle tekster
  • Har planer om at arbejde indenfor online marketing i fremtiden

Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse inden for kommunikation eller marketing.

Vi tilbyder til gengæld:

  • At du får mulighed for at udvikle dig og får sparring fra os.
  • En virksomhed i vækst og positiv udvikling med en travl, men spændende og afvekslende hverdag.
  • En kultur, hvor omgangstonen er uformel og humoristisk, men stadig præget af resultatfokus og vinderinstinkt

Du kommer til at arbejde på vores konto på Industrivej 20, 7700 Thisted.

Insøgningsfrist: 1. maj 2021.

Startdato: Omkring 1. september 2021 - Aftales nærmere

Send ansøgning og CV til Digital Marketing Manager Bettina Melchiorsen via knappen her på siden. Samtaler afholdes løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Bettina Melchiorsen på tlf. 2161 3508 eller mail: bdm@redofficekonpap.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Delebil og gratis bolig i Thy

Praktikpladsen er en del af Thy Erhvervsforums tiltag Fra Bybo til Thybo som denne praktik hos os er tilmeldt. Det betyder at Thy Erhvervsforum stiller en delebil og en gratis, møbleret bolig i Thisted til rådighed for dig og andre praktikanter i løbet af praktikperioden. Hvis du vil ud at surfe eller vandre i Nationalpark Thy, kan Thy Erhvervsfourm også hjælpe til.