Studentermedhjælper med interesse i analyse til CRM i Gjensidige at Gjensidige Forsikring

Expires in 13 days

Du har nu chancen for at få et spændende og alsidigt studiejob i vores velfungerende CRM-afdeling, hvor du vil få rig mulighed for at gøre brug af din viden fra dit studie.

Vi forestiller os, at du er i gang med din bacheloruddannelse, f.eks. HA., Økonomi eller en anden relevant uddannelse, hvor databehandling og analyse i høj grad indgår. Du er udadvendt og har mulighed for at arbejde 15 -20 timer om ugen. Det vigtigste er din interesse i at behandle, analysere og præsentere data - vi oplærer dig i redskaberne.

Om jobbet
Som studentermedhjælper i CRM vil du opleve en spændende arbejdsdag med skarpt fokus på datadrevet kampagnestyring i tæt samarbejde med kollegaerne i teamet kundeakkvisition. Her får du en rolle i at øge vores direkte salg ved at omsætte kundeindsigt, data og analyser til konkret optimering af vores konvertering. Derudover vil det datamæssige ansvar for at drifte og udvikle vores kundeundersøgelser også være en del af dit arbejdsområde. Så der er masser af spændende opgaver, som venter på dig.

Dine arbejdsopgaver
Som studentermedhjælper er det din opgave at assistere i at analysere, optimere og rapportere på vores kampagneaktiviteter i Gjensidige.

Mere specifikt indebærer jobbet som studentermedhjælper følgende:

  • Optimering af leadudvælgelse gennem analytisk indsigt
  • Drift og videreudvikling af kundeundersøgelser
  • Udvikling af vores marketing automation set up
  • Løbende understøttelse af driften i kundeakkvisition

Om dig

  • Du er i gang med din bacheloruddannelse
  • Du har interesse for og er nysggerig efter at forstå data og opnå indsigt fra den
  • Du har et ønske om at lære at behandle data i SAS, SQL og lignende
  • Du har interesse i at søge og finde data i diverse kildesystemtabeller for at identificere forskellige faktorer og variable som f.eks. kan forbedre effekten af kampagner mod specifikke segmenter
  • Du har stærke analytiske evner og formår at omdanne tal til viden
  • Du evner at præsentere komplekse resultater på en struktureret og overskuelig måde
  • Har du et godt kendskab til Office pakken, vil det desuden være en stor fordel

I tillæg til ovenstående har du en god forretnings- og kundeforståelse, samt evner at omsætte indsigt til praktiske løsninger, og du motiveres af at se effekterne af dette. Du er engageret og glad for at samarbejde, samtidig med at du er selvstændig og en selvstarter. Du formår at prioritere og planlægge dine opgaver, som du følger til dørs hver gang.

Hvad kan vi tilbyde?

Du kommer til at arbejde med de nyeste data- og analyseværktøjer i et stærkt fagligt miljø med erfarne, dygtige og søde kollegaer i Digital, Marketing & CRM.

Gjensidige er et af Nordens største forsikringsselskaber, så mulighederne for faglig- og personlig udvikling er mange. I tillæg får du gode betingelser, fleksibel arbejdstid og hvis vi selv skal sige det – et hav af gode kolleger. Din arbejdsplads bliver centralt i København i rummelige omgivelser tæt på vandet.

Spørgsmål?

Tag kontakt med Mads Støhrmann, fagchef i Kundeakkvisition, på telefon +45 53 63 03 17 eller send en e-mail til mads.stohrmann@gjensidige.dk. Ansøgningsfristen er 1. juli 2021.

Vi ser frem til at høre fra dig!