Deloitte Denmark

Multiple industries

8,683 followers

Business Analyst til Finance & Performance Public I København eller Århus at Deloitte Denmark

Expires in 5 days

Er du en ambitiøs studerende med passion for consulting, finance og accounting? Så søg vores stilling som Business Analyst i Finance & Performance Public!
Deloitte Consulting er den førende rådgiver inden for økonomistyring i Danmark. Vi samarbejder med vores kunder i den offentlige sektor om at udvikle deres opgaveløsning og sikre en effektiv og fokuseret ressourceanvendelse. Som studentermedhjælper hos os kommer du til at arbejde med projekter for offentlige kunder, der ønsker at sætte dagsordenen for fremtidens økonomistyring.

Dit team
Du vil blive en del af Finance & Performance Public i Deloitte Consulting, hvor vi er over 50 dedikerede konsulenter, som beskæftiger sig med optimering og styrkelse af økonomifunktionen, så økonomifunktionen kan skabe mest mulig værdi for kundens organisation. Kort sagt brænder vi for at udvikle, analysere og optimere den danske velfærdsstat.

Vores inkluderende kultur er kernen i Deloitte og grunden til, vi kan kalde os et af livets vigtigste fællesskaber for vores medarbejdere. Vi værdsætter faglighed, fællesskab og diversitet i baggrunde, erfaringer og ideer og fremelsker en kultur, hvori alle kan bringe deres autentiske jeg med på arbejde.
Vi vil skabe et rum hvor du vokser og udvikler dig i en dynamisk og inkluderende kultur funderet på samarbejde, nysgerrighed og høje ambitioner. Vi sætter en ære i at se og frigive dit fulde potentiale og tilbyder dig et stærkt fagligt fællesskab, hvori du kan udfolde dine særlige interesser.
Hertil kommer du til at indgå i Deloitte Consultings studentermiljø med cirka 40 studentermedhjælpere, der mødes regelmæssigt til erfaringsudveksling og sociale arrangementer.

Vi arbejder både fra København og Århus, hvorfor stillingen kan besættes fra begge lokationer.

Spændende opgaver venter på dig
Som studentermedhjælper (Business Analyst) bliver du typisk tilknyttet et af vores projekter, hvor du vil bistå det øvrige konsulentteam med kundearbejdet. Dette kan indebære udvikling af præsentationsmateriale, dataanalyse og udarbejdelse af rapporter. Derudover vil du også beskæftige dig med interne opgaver, såsom planlægning og eksekvering af rekrutteringsarrangementer samt udarbejdelse af internt materiale til undervisning og udvikling.

Du vil blive udsat for en lang række opgaver og udviklingsmuligheder. Vi arbejder på tværs af økonomidiscipliner, projektstørrelser og med forskellige tilgange og metoder, men fundamentet for vores arbejde er altid samme: vi har en passion for økonomistyring og for at skabe værdi sammen med vores kunder.
Eksempler på projekter vores Business Analysts har været på:
  • Outsourcing af økonomiafdeling
  • Rapportering- og budgetteringsopgaver
  • Udarbejdelse af ny registreringsramme
  • Power BI modellering og proceskortlægninger
  • Intern forretningsudvikling

Du får rig mulighed for at udbygge dine personlige egenskaber, dit netværk og din kompetencemæssige værktøjskasse i samarbejde med nogle af de dygtigste konsulenter inden for økonomistyring i den offentlige sektor. Vi tror på, at ledelse eksisterer på alle niveauer. Derfor dyrker vi en kultur, hvori du opmuntres til at tage ansvar og lede på netop dit udviklingsniveau.

Dine kvalifikationer
Vi søger studerende indenfor finance, regnskab, økonomi eller tilsvarende områder. Du er i gang med din kandidatuddannelse som cand.merc., cand.polit., cand.oecon., cand.scient.pol. eller cand.scient.oecon. Det kan også være, at du har en helt anden faglig baggrund for blandt medarbejderne i Deloitte Consulting, er der også talenter, der har læst historie, geografi, psykologi, jura og meget andet.

Det vigtigste er, at du har stærke analytiske evner, er ivrig til at lære nye ting, er engageret og har gå-på-mod. Hertil forventer vi, at du:
  • I forbindelse med din uddannelse har du opnået gode faglige resultater,
  • Har en interesse i finance og regnskab,
  • Er god til at kommunikere og formidle budskaber både mundtligt og skriftligt,
  • Formår at sætte dig ind i andres situation og forstår de udfordringer, der kan være forbundet med at få forskellige interesser til at mødes, og 
  • Allerede nu måske har relevant erfaring med dataanalyse og økonomistyring fra et tidligere eller nuværende studiejob. 
Du vil arbejde omkring 15-20 timer ugentligt, med fleksibilitet omkring eksamensperioder.

Impact that matters
Vi er alle drevet af vores fælles formål – at gøre en forskel. Hver eneste dag. Vi måler succesen af vores løsninger på kvaliteten, integriteten og innovationen, og kun det bedste er godt nok. For vi vil ikke blot udvikle løsninger. Vi vil sætte et mærkbart aftryk, der skaber positive og afgørende forandringer både for menneskene omkring os, vores kunder og samfundet.

Klip på ansøg knappen, hvis du vil joine os
Send os din ansøgning, CV, karakterudskrifter samt andre relevante dokumenter via et klik på knappen ovenfor. Ansøgningsfristen er mandag d. 2. august 2021. Vi behandler ansøgningerne og indkalder løbende til samtale, og derfor opfordrer vi dig til at søge stillingen hurtigst muligt. Du er velkommen til at kontakte Consultant Nanna Ærø Witt på 28 74 34 60, Senior Consultant Ilona Miettinen Langgård på 22 23 64 79 eller Senior Manager Øssur Kalsø Hansen på 30 93 67 24, hvis du har konkrete spørgsmål til jobbet. 

Hvis du vil vide mere om stillingen som Business Analyst i Deloitte Consulting, kan du læse mere her. Du kan læse mere om Deloitte på deloitte.dk og om karriere i Deloitte på karriere.deloitte.dk.

Vi ser frem til at møde dig!