PwC Denmark

Multiple industries

7,466 followers

Student som brænder for events og messer at PwC Denmark

Posted 1 week ago

Vi søger en engageret og kvalitetsbevidst studentermedhjælper til at supportere på PwC’s planlægning og afvikling af markedsrettede aktiviteter som fx events, messer, webinarer og sponsorater.

Du vil særligt få ansvaret som primær projektleder til at koordinere og planlægge messer fra A-Z og sikre marketing touchpoints med vores relationer på vores events og webinarer, helt fra tilmeldinger og bekræftelser til evaluering. Du bliver en del af event og kursus teamet på i alt 8 personer inklusiv en anden studerende som er en del af Marketing & Communications i PwC.

Dine opgaver vil være:

Projektledelse af messer, herunder planlægning, koordinering med interessenter og sikre materialer og merchandise m.m.

Håndtering af marketing touchpoints på fysiske og virtuelle events, herunder håndtering af tilmeldinger, bekræftelser, henvendelser, evalueringer, navneskilte, opsætning af lokale, modtagelse af gæster og øvrig support under afvikling m.m.

Styring af vores lager af standudstyr og merchandise, herunder overblik over udlån og retur, oprydning, indkøb af nyt udstyr m.m.

Intern kommunikation om kommende markedsrettede aktiviteter.

Diverse ad hoc opgaver i M&C

Kvalitetsbevidst studerende, som altid har fokus på detaljerne

Vi forestiller os, at din studieretning kombinerer det kommunikative med det mere markedsrettede, fx cand.merc.komm. eller markedsøkonom. Du har en grundlæggende forståelse for projektledelse, herunder indsigt i at arbejde med projektplan, høj kvalitet og sans for detaljerne.

  • Du er studerende på en videregående uddannelse
  • Du sætter en ære i at levere høj kvalitet og har sans for detaljer
  • Du løser gerne rutineopgaver og forstår at ingen opgaver er kedelige, da alle er nødvendige
  • Du er selvstændig men samtidig i høj grad en teamplayer, der motiveres af at skabe succes sammen med andre
  • Du formår at planlægge og selvstændigt lede dine opgaver, så du overholder dine deadlines
  • Stillingen er på 15-20 timer om ugen med mulighed for at tilpasse dine arbejdstider efter dit studie, eksamensperioder m.m.

Desuden er det en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med at arbejde i Salesforce (og gerne Salesforce Marketing Cloud)
  • Har erfaring med events
  • Har erfaring med kundekontakt, værtsrolle og servicering af gæster

Bliv en del af Marketing & Communications

Du vil blive en del af et ambitiøst team på ca. 35 kolleger (og et event og kursus team på 8 personer), der arbejder med alle aspekter af kommunikation, marketing, kompetenceudvikling og CSR, og som sætter en dyd i at levere god service af høj kvalitet. I M&C får du en hverdag, hvor ikke to arbejdsdage er ens, og du vil samarbejde med kolleger på tværs af M&C og resten af forretningen.

”Vi leverer varen, der er høj kvalitet, og vi har samtidig fokus på at få folk til at lykkes og trives”.

Brænder du for at gøre en forskel?

Det er vores engagerede medarbejdere og partnere, der gør PwC til PwC. Sammen med Danmarks førende virksomheder, ejerledere og offentlige institutioner arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Det er vigtigt for os at skabe de mest udviklende og fleksible rammer for alle, der gør karriere hos os, lige fra vores dygtige studentermedhjælpere til de erfarne partnere. Brænder du ligesom os for at gøre en forskel? Og har du et godt hoved, et stort hjerte og et bredt smil, så kan PwC være det rette sted for dig.

Sådan ansøger du:

Du ansøger ved at sende din ansøgning, cv og eksamensbeviser via linket øverst på siden.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Arbejdssted: Hellerup

Hjemmeside: www.pwc.dk/karriere
Kontaktinformation: Sara Filtenborg: sara.filtenborg@pwc.com