Praktikant søges at Hamonoya ApS

Posted 1 week ago

Er du interesseret i salg, kommunikation og markedsføring? Så kunne en praktikplads hos Hamonoya være vejen til praktisk erfaring indenfor området.

Dine opgaver bliver bl.a.

  • Udarbejdelse af marketing- og salgsoplæg, samt diverse præsentationer
  • Udarbejdelse af prislister
  • Analyse af kunder, konkurrenter, produkter og sortimenter
  • Kampagneoplæg
  • Udarbejdelse af PR-materialer og nyhedsbreve
  • General assistance til sælgerne
  • Ad-hoc opgaver

Vi leder efter en praktikant der er interesseret i ovennævnte opgaver og som måske også interesserer sig for madlavning eller bagning, så man kan se pointen i vores verden. Vi er vant til at have praktikanter og elsker at få din nyeste teori indenfor dørene og samtidig lære dig lidt om den ’virkelige verden’.

Du kommer til at arbejde i bl.a. Excel, PowerPoint og Navision – så har du erfaring inden for disse systemer, er det klart en fordel – ellers er vi klar til at oplære dig.

Du kommer til at assistere ved mange forskellige opgaver, så din eksakte uddannelsesretning har derfor ikke så stor en betydning – mange af opgaverne er learning-by-doing.

Vi er et team på ca. 16 personer, der hjælper og afløser hinanden med opgaverne, når der er travlt eller det er ferietid – så du skal være en rigtig teamplayer. Du kommer til at sidde på vores nye kontor i Glostrup, sammen med resten af teamet. Vi har brug for én der kan arbejde selvstændigt og struktureret, men som samtidig er klar på ændringer og at vi nogle gange løber lidt hurtigt, for at få diverse materiale klar til vores kunder.

Hvem er vi?

Hamonoya ApS er en distributionsvirksomhed, der sælger eksklusivt køkken- og bageudstyr og home accessories af høj kvalitet til 2000+ kæde- og selvstændige butikker i Danmark, Norge, Island og Sverige. Både funktionalitet, kvalitet og design er vigtigt for os og vi er kræsne, når vi udvælger leverandører og produkter fra hele verden. Vi vil finde de lækreste og bedste produkter ude i verden og sørge for, at de Skandinaviske forbrugere får mulighed for at købe dem. Vi indkøber kun produkter vi selv vil have i vores hjem, uanset om det er et fantastisk køkkenredskab eller et smukt designobjekt til spisebordet eller stuen. Vores produktportefølje omfatter i dag et meget bredt udvalg af 3000+ produkter, fra 27 leverandører fra Europa, USA og Asien, som vi synes, bringer glæde og gør en forskel i vores kunders dagligdag.

Hvis du er interesseret i at komme i praktik hos os, er du meget velkommen til at kontakte Sales manager Katrina Hannberg på tlf. 45 36 36 13 eller e-mail Katrina@hamonoya-europe.com.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt