IT konsulent at Lector

Expires in 8 days

Lector har i de senere år udviklet et avanceret cloudbaseret toldsystem (LTS) i Java/Angular/Spring. Det benyttes til oplæggelse af varer på toldlager, regnskab for dette toldlager og fortoldning ved import og eksport.

Vi er i gang med at udvide dette system således, at vores kunder kan benytte det i flere lande. Foreløbig kan det benyttes til fortoldning i Danmark, Norge og Sverige, og vi er i gang med at udvide til andre lande, foreløbig Polen og Spanien.

Samtidig er EU-landene i gang med en modernisering af toldsystemerne, og i den forbindelse skal LTS videreudvikles til også at håndtere disse nye formater or processer.

Vi er også i gang med at udvide funktionaliteten til også at omfatte transit, dvs. garantistillelse ved transport af toldfrie og/eller afgiftspligtige varer hvor der endnu ikke er betalt ind i EU og mellem EU-landene.

I forbindelse med disse opgaver har vi behov for dig, hvis du har en uddannelse indenfor proces-analyse, logistik og/eller programmering i et objektorienteret sprog (fortrinsvis Java).

Arbejdet foregår primært på vores lokation i Ordrup, tæt på Ordrup og Charlottenlund station.

Jobbet har store faglige udfordringer, og deraf også indflydelse på produktets design og funktionalitet.

Vi er et team på for tiden 6 personer, og arbejder i et fleksibelt og uformelt dynamisk miljø, hvor vi alle er i stand til at udfylde de forskellige roller i processen, både kundekontakt, proces-analyse, programmering, idriftsættelse og support.

Om Lector

Lector tilbyder en bred vifte af IT-ydelser. Fra komplette løsninger til håndtering af toldoplag, dokumenthåndtering og sagsstyring, til øget videndeling og effektivisering af arbejdsgange. Det gør vi med udgangspunkt i kundens verden og slutresultatet er bedre økonomi, tidsbesparelser og mere tilfredse medarbejdere.
Derudover understøtter vi det stigende behov for specialiseret IT-viden, når der er behov for konsulenter med erfaring indenfor alt lige fra projektledelse til udvikling.

Lector beskæftiger i dag ca. 40 konsulenter (inkl. Offshore).