Vil du være med til at udvikle kommunernes økonomi og styring at Komponent

Expires in 12 days

Vi søger en ny kollega, som vil være med til at udvikle vores tilbud til kommunale økonomimedarbejdere, -konsulenter og -chefer. Vil du arbejde helt tæt på styring af den kommunale velfærd, og drømmer du om et job med mange forskellige opgaver, gode kollegaer og mulighed for at udvikle dig? Så læs med her!

Som konsulent på økonomiområdet bliver du en del af et hold, som deler en faglig interesse for at udvikle kommunernes faglige og økonomiske styring og skabe gode rammer for vidensdeling og inspiration, så kommunerne også i fremtiden kan løfte kernevelfærden. Vi hjælper kommunerne gennem analyser, rådgivning og kompetenceudvikling, og vi tilbyder mere end 50 kurser på årsbasis.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i at: 


  • Drive, kvalitetssikre og opdatere vores nuværende kursusportefølje på økonomiområdet
  • Være i dialog med Komponents eksterne undervisere, samarbejdspartnere og centrale beslutningstagere på det kommunale økonomiområde, herunder f.eks. KL og Økonomidirektørforeningen
  • Bidrage til at udvikle nye uddannelses- og kursusforløb med udgangspunkt i kommunale målgrupper, kompetencebehov og strategiske dagsordener
  • Medvirke i konsulentprojekter og -forløb målrettet enkeltkommuner, når de skal have støtte til at udvikle deres styring, organisation og ledelse.

Vi forestiller os, at du er uddannet inden for statskundskab, økonomi, offentlig forvaltning eller en anden samfundsfaglig uddannelse, hvor du har tilegnet dig viden om den offentlige sektor. Måske er du nyuddannet og har erfaring fra et studiejob i en organisation, der arbejder med kommunal økonomistyring og/eller kompetenceudvikling, måske har du siddet et par år i din nuværende stilling og ønsker nye udfordringer.

Som person er det først og fremmest vigtigt, at du er god til at samarbejde med mange forskellige mennesker både i og omkring Komponent. Du skal gerne befinde dig godt i spændingsfeltet mellem selvstarter og teamplayer, så du på den ene side selvstændigt kan spotte og løse opgaver, og på den anden side indgår naturligt i samarbejdet med dine kollegaer.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Ved nok om kommunal økonomistyring til at indgå i dialoger med både kunder og samarbejdspartnere. Vi er ikke på jagt efter en ekspert, men begreber som budgetproces og økonomiaftale må ikke være fremmede for dig.
  • Motiveres af at være med i hele processen – fra idéudvikling og planlægning til afholdelse, evaluering og videreudvikling af aktiviteter.
  • Er udadvendt og befinder dig godt i samarbejdet med Komponents interessenter – både interne, eksterne og naturligvis vores kunder, kommunerne.
  • Arbejder struktureret, selv kan prioritere dine opgaver og siger til, hvis du har brug for hjælp eller sparring.
  • Har kommerciel forståelse og interesse for at udvikle forretningsrelationer og forretningsområder.

Hvis du elsker kommunerne, er det selvfølgelig også et plus. Men bare rolig, ellers kommer det helt af sig selv!

Om stillingen

Som konsulent i Komponent bliver du en del af et både socialt og fagligt fællesskab med kollegaerne på økonomiområdet og dine øvrige kollegaer. Du bliver tilknyttet Center for Velfærd med reference til en centerchef. Du vil have din faste arbejdsplads i enten Aarhus eller København. I København sidder vi i KL-huset på Islands Brygge. I Aarhus holder vi til i Skejby (lige ved letbanen). Uanset hvor i landet du sidder, må du forvente nogen rejseaktivitet – dels for at samarbejde med dine kollegaer på den anden side af Storebælt, dels for at møde vores kunder som er alle 98 kommuner.

Ansøgning

Lyder stillingen som noget for dig? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning via vores jobportal på komponent.dk/job senest søndag den 29. maj 2022 kl. 24.00. Vi udvælger kandidater og indkalder til samtale den 31. maj 2022.

Vi holder 1. samtale i Aarhus den 2. juni 2022 og i København den 3. juni 2022. 2. samtale afholdes den 7. juni 2022.

Tiltrædelse hurtigst muligt, senest 1. august 2022. Løn efter kvalifikationer.

Om Komponent

Komponent er kommunernes udviklingscenter. Vi tilbyder rådgivning, praksisnær kompetenceudvikling, kurser og efteruddannelser til kommunale ledere og medarbejdere på alle niveauer i den kommunale organisation. Læs mere på www.komponent.dk.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller hvis du vil vide mere om Komponent og opgaverne, er du velkommen til at kontakte centerchef Mette Tranevig på 5197 1853. Vi behandler selvfølgelig din henvendelse fortroligt.