Market Manager til Customers, Operation & Development at Energi Danmark

Expires in 14 days

Har du lyst til at arbejde i en solid international koncern og at være med til at videreudvikle de eksisterende systemer og udvikle nye produkter? Er du samtidig en teamplayer, der sætter pris på at indgå i en afdeling med gode kolleger, der kan balancere høj faglighed og sans for kvalitet med driftssikre leverancer, hvor der skal overholdes mange deadlines. Hvis ja, har Energi Danmark stillingen for dig.

Vi søger en kollega med talent for BI og Excel og en udpræget forståelse for købmandskab – markedskendskab er ikke nødvendigt men et plus. Du vil komme til at hjælpe os med driftsopgaver og optimering, hvor redskaber til optimering kan være Excel (VBA), SQL og Robotics.

AFDELINGEN
Energi Danmark søger en ny kollega til vores team Customers, Operation & Development (Kundebordet), der er sammenhængskraften mellem vores rådgivere i Norden og Tyskland og vores back-office funktioner. Vi arbejder kun med erhvervskunder, som vi hjælper med analyser, forbrugsoptimering, fakturering og rapportering af energiindkøb. Dermed kan vi sikre vores kunder et strømlinet indkøb og brugervenligt overblik over energiforbrug, fakturering samt integration mod interne forretningssystemer.

DINE ANSVARSOMRÅDER
I teamet har vi ansvaret for daglige driftsopgaver og udviklingen i Customers. Du vil sammen med dygtige kolleger få ansvaret for at hjælpe vores Risk Advisors i Norden samt Tyskland med arbejdet i egenudviklede systemer. Du bliver en del af et velfungerende team bestående af engagerede og dygtige kolleger, og du vil få et bredt samarbejde med hele organisationen men især vores rådgivere og landedirektører.

Dine største ansvarsområder vil bl.a. blive:

  • Bidrage til at alle vores platforme driftes
  • Prisstillelse samt afdækning/håndtering af El-kontrakter og Grønne certifikater i markedet
  • Bidrage til god dialog mellem vores nordiske og tyske salgsselskaber
  • Stærkt samspil med andre fagområder i Energi Danmark
  • Projektarbejde på tværs af ED Koncernen

DIN PROFIL
Vi forestiller os at du har en videregående uddannelse fra Handelshøjskolen eller Universitet inden for eksempelvis Business Intelligenser, Økonomi eller lignende. En baggrund som Finansøkonom kan også være en indgang til stillingen. Erfaring fra energibranchen er ikke en nødvendighed så længe du er klar til at lære nyt, men har du erfaring vil det være en fordel.

Som person er du selvstændig, initiativrig og evner at udfordre eksisterende systemer og processer samtidig med at du er samarbejdsorienteret, serviceminded og parat til at yde en ekstra indsats? Motiveres du af god ledelse, faste arbejdsopgaver og deadlines, hvor grundighed, overblik og samarbejde betyder alt, så er du den nye kollega, vi mangler.

Andre kvalifikationer:

  • Habil bruger – gerne superbruger af Superbruger af Excel (også gerne erfaring med VBA)
  • Gerne erfaring med Power BI
  • Går rundt med en købmand i maven
  • Har viden inden for el-markedet – dog ikke et krav
  • Skriver og taler engelsk (også gerne tysk) på et højt niveau

LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?
Så tilbyder vi et job i en solid international koncern med gode kolleger, sundhedsforsikring, pension og et stærkt fagligt miljø. Din arbejdsplads vil være på vores hovedkontor i Aarhus N med parkering, Letbane og busser lige uden for døren.

Hvis du tænker, at stillingen lyder som noget for dig, så send os din ansøgning og CV senest 12. juni 2022.

VI SER FREM TIL AT HØRE FRA DIG
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Hedge and Markets, Peter Krebs på +45 40839179 eller Head of Products and Platforms, Morten Meisner på +45 25611008.
Vi behandler indkommende ansøgninger løbende og forbeholder os retten til at lukke stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.
Lokation: Energi Danmarks hovedkontor i Aarhus N., Danmark
Tiltrædelse: snarest muligt.