Struktureret og initiativrig projektkoordinator til barselsvikariat at Kromann Reumert

Posted 2 weeks ago

Jobbet

Du bliver en vigtig del af håndteringen af teamets mange sager, hvor du vil følge sagsbehandlingen fra start til slut, nogle gange som primær ansvarlig og andre gange som underleverandør. Jobbet giver dig mulighed for at arbejde bredt inden for et full-service advokatfirma med blandt andet:

  • selvstændig opstart og håndtering af fx due diligence-processer på basis af standarddokumenter og tjeklister
  • opstart og drift af virtuelle datarum til brug for virksomhedshandler, retssager og lignende
  • kontakt til ledelse og medarbejdere hos vores klienter i forbindelse med dine projekter
  • udarbejdelse af tids- og aktivitetsplaner og løbende opfølgning
  • varierende administrative opgaver og projektkoordinering i tæt samarbejde med juristerne
  • at bidrage til udvikling af ydelser i teamet, fx ved at identificere og konceptualisere nye services og produkter.

Vikariatet løber indtil videre til udgangen af september 2023.

Din profil

Du har erfaring med at navigere i en omskiftelig hverdag med mange kontaktflader og forskellige opgaver, ofte mange på én gang. Du har formentlig en videregående uddannelse eller en bachelorgrad (fx HA, HA(jur.) eller lign.), kombineret med nogle års erhvervserfaring, men du kan også være nyuddannet med relevant erfaring fra studiejob.

Du motiveres af at yde en indsats og tage selvstændigt ansvar for dine arbejdsopgaver. I dit arbejde viser du et solidt overblik, skaber struktur, og følger dine opgaver, til de er afsluttede. Og hvis det altid kribler i dig, for at gøre tingene smartere og mere effektivt, så passer du lige ind.

Du er udadvendt, har masser af positiv energi og tager initiativ. Ingen opgave er for stor eller for lille for dig, du tænker hurtigt og selvstændigt, og du kan lide at arbejde tæt sammen med alle faggrupper. Det er særligt vigtigt, at du har stærke engelskkundskaber, da en stor del af vores skriftlige og mundtlige kommunikation foregår på engelsk. Vi forventer desuden, at du har flair og interesse for IT og indgående erfaring med Office-pakken, særligt Excel. Derudover er det en fordel, hvis du har let ved at sætte dig ind i ny teknologi.

Vi er et lille, slagkraftigt team i København og Aarhus, der er kendetegnet ved en høj grad af samarbejdsglæde, godt humør, engagement og en god omgangstone. Vi søger en kollega, der vil bidrage aktivt til et godt samarbejdsklima.

At arbejde hos Kromann Reumert

I Kromann Reumert er vi fælles om at skabe værdi for vores klienter. Vi har høje forventninger til dig, ligesom du skal have høje forventninger til os. Derfor prioriterer vi din kontinuerlige udvikling og trivsel gennem vores udviklings- og balanceprogram, EXPECT. Vi tror på, at et stærkt sammenhold højner kvaliteten i vores arbejde. Vi vægter derfor vores mange sociale aktiviteter højt, eksempelvis fælles sportsarrangementer, julefrokost, afdelingsarrangementer, vores årlige virksomhedstur og meget mere. Alt det glæder vi os allerede til at fortælle dig meget mere om.

Sådan ansøger du – og får svar på dine spørgsmål

Vi ønsker stillingen besat senest den 1. september 2022 og indkalder løbende til samtaler i juni måned. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Luna Fagerlund på lufa@kromannreumert.com eller teamleder Malene Helle Nielsen på mnn@kromannreumert.com.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen, uanset køn, etnisk baggrund, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.