OK a.m.b.a

Multiple industries

61 followers

Bliv salgstrainee og få et 2-årigt uddannelsesforløb at OK a.m.b.a

Posted 2 weeks ago

Bliv salgstrainee og få et 2-årigt uddannelsesforløb hos os

  • Vil du påbegynde en salgsuddannelse, der i den grad pryder dit CV?
  • Har du lyst til at udvikle dit salgstalent via en af Danmarks bedste salgsuddannelser?
  • Kan du se dig selv i en energivirksomhed, som hjælper med at understøtte den grønne omstilling?
  • Og vil du være medlem af OK Ung – et netværk af unge mennesker med et fedt fællesskab?

At starte her er det bedste valg, jeg har truffet. Jeg har fået en masse nye venner og lært rigtig meget om salg og kommunikation og så gør det heller ikke noget, at vi får en god løn,” fortæller 24-årige salgskonsulent Sofie.

Sjove og lærerige dage på Erhvervsakademiet

Som salgstrainee bliver du en del af en af disse 4 afdelinger – Salgscenter Privat, Privatkundecenter, Salgscenter Erhverv, eller vores afdeling for Smøremidler. Ligegyldigt hvilken afdeling du starter i, bliver du trænet og får udviklet mange nye kompetencer og salgsværktøjer. For vores salgs- og kundecentrer foregår arbejdet udelukkende på telefonen. I vores afdeling for Smøremidler er der både telefon- og kørende salgsarbejde.

Som en del af jobbet får du en spændende salgsuddannelse tilrettelagt i samarbejde med Erhvervsakademiet i Aarhus. På et internt hold med andre salgstrainess får du ud over salgstræning, undervisning i kommunikation, forretningsudvikling og personlig udvikling på diplomniveau. Gennem forløbet får du tilknyttet en mentor, der sørger for din løbende udvikling, så du hele tiden udvikler dig og samtidig bliver godt klædt på til hverdagens udfordringer.

Danmarks måske bedste medarbejderklub

Som medarbejder i OK kan du glæde dig til at blive en del af OK Ung, hvor du har mulighed for at møde mere end 100 unge kolleger, der arrangerer faglige arrangementer, fester og meget andet sjovt. Her kommer du helt som du er, samtidig med at du får en masse nye venner og gode stunder.

”Det er ikke bare et arbejde. Det er et liv. Jeg har fået meget mere selvtillid og en masse nye venner med interesse for salg og drømme for fremtiden, og du bliver taget godt imod fra første dag.” – Sofie

Er du – også – nysgerrig på energimarkedet?

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, da vi vægter talent og personlighed højere, men vi forestiller os, at du har en uddannelse som markedsføringsøkonom, serviceøkonom eller lignende. Vi hører også gerne fra dig, hvis du har en helt anden baggrund, måske inden for butikslivet eller erfaring med opsøgende salg, mødebooking eller noget tilsvarende. Har du afsluttet HHX, og har du mod på at kombinere arbejde og uddannelse, kunne denne stilling måske også være noget for dig.

Derudover:

  • Er du klar til at udfordre dig selv og udvikle dig inden for salg, ligesom du har modet til at springe ud i noget, du ikke rigtig har erfaring med
  • Er du nysgerrig på energimarkedet og frisk på at dykke ned i et bredt produktkatalog
  • Nyder du den gode dialog, hvor du afdækker kundens behov, og hvor relationen er i fokus.
  • Taler og skriver du dansk.

”Jeg kan kun anbefale, at du prøver dig selv af. Du bliver hjulpet godt på vej, og allerede nu står vi klar til at tage godt imod dig.” – Sofie

Er du vores næste salgstrainee?

Så håber vi, at du vil sende dit CV og din ansøgning til os via nedenstående link allerede nu, da vi står og mangler dig i teamet. Vi holder samtaler løbende.

Opstart 1. september 2022.

Har du spørgsmål til stillingen? Tag endelig fat i HR-koordinator Katrine Striboll-Bjærge på telefonnummer 2844 5704.

Ansøgningsfrist:
Løbende