Servicedesk supporter i QvikService til Q8 Danmark at Q8 Danmark A/S

Posted 1 week ago

Hvad vil det sige at være servicedesk supporter?

Din primære funktion er at tage imod de opgaver der kommer fra vores kolleger på vores service-stationer eller brændstofdepoter.

Som supporter indgår du i et team, hvor vi hjælper hinanden med at få vagtplanen til at gå op i en højere enhed. Typisk vil du indgå i en turnusordning, hvor du arbejder 1-2 gange om ugen.

Service-desken har åbent fra 06:00 til 22:15 alle ugens dage (inklusive helligdage) og vi skal bruge 2-3 supportere der kan arbejde aften/weekender.

Vagterne i hverdagene vil typisk være fra 18:00 til 22:15 og weekendvagterne er typisk af en varighed på 8 timer fra enten 06:00 til 14:00 eller fra 14:00 til 22:15.

Derudover, så søger vi yderligere 1-2 supportere der kan arbejde fleksibelt mellem 07:00 og 17:00 på hverdage. Her vil vagterne typisk være af 4-5 timers varighed – dog kan behovet i enkelte tilfælde være 7-8 timers vagter.
I denne type stilling er der også mulighed for aften eller weekendvagter.

Har vi vakt din interesse, så læs lidt mere om stillingen nedenfor eller søg stillingen senest den 1. august 2022.

Hvad vil det sige at være en god supporter?

Først og fremmest, så skal du have lyst til at hjælpe dine kolleger. De kan have brug for hjælp med deres IT-udstyr og det er derfor vigtigt, at du er servicemindet, lytter til dem og møder dem med godt humør og en attitude der siger: det fikser vi!

Dernæst så er det en fordel, hvis du er omstillingsparat og formår at holde hovedet koldt og skabe overblik i udfordrende situationer. Som supporter skal du have en sans for koordinering og sætte struktur på dine opgaver.
Dette er to kompetencer som er yderst vigtig i jobbet, da du hurtig skal kunne identificere opgaver, styre opfølgning og sikre fremdrift i opgaven indenfor aftalt tidsramme.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Vi tilbyder dig et spændende job, hvor du vil blive udfordret og tilmed få en masse nye færdigheder indenfor IT-support. Dine evner indenfor service og kommunikation vil blive styrket og du vil komme til at lære en masse om IT, drift og support. Derudover har du et yderst kompetent hold af kolleger, som vil støtte dig og sørge for, at du kommer i gang på bedste vis.

Hvad er Qvikservice?

Vores primære opgave som afdeling er at sikre driften af vores 24/7 servicestationer 365 dage om året. Vores stationer dækker over de tre brands Q8, F24 og IDS, samt vores tilhørende depoter i Danmark. Deri ligger også, at vi skal kvalitetssikre en stærk serviceleverance indenfor det IT tekniske, samt den almindelige brugersupport, så vores kollegaer på stationerne og depoterne kan fokusere på salg og service.

Afdelingen er et vigtig led mellem kontor og stationsnetværk. Vi er pt. i færd med en større forandringsrejse der skal skabe en langt større og bedre forankret relation mellem stationer, depoter og kontor.

Vi skal kvalitetssikre og styre vores opgaver/løsninger med henblik på en positiv brugeroplevelse, samt være med til at afhjælpe de IT tekniske udfordringer der måtte være.

Vil du vide mere om jobbet, så kontakt Anders Sønderkjøge via mail på anders.sonderkjoge@q8.dk

Vi gør opmærksom på, at vi kun tager imod ansøgninger via ansøgnings-link.
Vil du være med til at gøre Q8 endnu stærkere – så søg stillingen i dag!