Studiejob til visuel kommunikation at IT-Branchen

Posted 1 week ago

Vi søger en studerende, der primært kan stå for vores visuelle kommunikation via vores hjemmeside, events, nyhedsbreve og SoMe-aktiviteter.
Din hovedopgave vil være at sørge for, at vores grafiske udtryk altid rammer vores målgruppe, så de får lyst til mere.
Du skal derfor være god til at arbejde med grafisk opsætning på hjemmesider (WordPress), video (Adobe Premiere) samt grafikker og billeder (Adobe Photoshop) til præsentationer, events og SoMe.
Vi lægger vægt på, at du:

  • Går på en relevant videregående uddannelse
  • Har erfaring med grafik, billeder og video
  • Interesserer dig for teknologi, er selvstændig og dygtig til at kommunikere


Bliv del af et fantastisk team

Som person skal du kunne trives i en ofte hektisk hverdag, hvor du hurtigt skal kunne sætte dig ind i nye emner, skabe et overblik og formidle vigtige budskaber videre via grafik, billeder og video.
Heldigvis er du ikke alene.
Du bliver en del af et lille men energisk og humørfyldt sekretariat på 19 medarbejdere, der lever og ånder for at styrke vores medlemmers forretning og professionelle netværk samtidig med, at vi gerne vil flytte hele samfundet ind i fremtidens digitale virkelighed.
Din arbejdstid vil være ca. 20 timer om ugen, og der kan en gang i mellem forekomme arbejde både eftermiddag, aften og weekend.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og afhængigt af dine kvalifikationer.
For nærmere information om stillingen er du velkommen til at kontakte Rune Fick Hansen, kommunikationschef i IT-Branchen, på 27 83 90 38.
Ansøgning sendes til rfh@itb.dk senest mandag d. 8. august.