Social & Programmatic Manager – Er du vores nye digitale marketingtalent? at Hearts & Science

Posted 2 weeks ago

Vil du være en del af et af de hurtigst voksende områder inden for digital markedsføring? Er du nyuddannet og interesserer du dig for digital marketing? Så er stillingen som Social & Programmatic Manager hos Hearts & Science Danmark måske noget for dig. 

Den digitale annoncering udvikler sig med lynets hast i disse år, og samtidig investerer annoncørerne en stadig større andel af deres budgetter i auktionsbaserede og datadrevne indkøb. Til vores team der varetager annonceringen for nogle af landets største og fedeste brands, søger vi derfor en digital marketingnørd, der kan holde hovedet koldt, når der er mange bolde i luften, og som kan omsætte sin forståelse for tal og data til optimal digital investering for vores annoncører. 
 

Faglig udfordring og varieret hverdag

Hearts & Science er et hastigt vækstende bureau, som er førende inden for strategisk rådgivning i kreativ og effektbaseret digital markedsføring. Som Social & Programmatic Manager vil du komme til at varetage datadrevet digitalt indkøb på tværs af medier for nogle af landets mest spændende brands. Du vil skulle opsætte, indkøbe og optimere vores kunders kampagner, og dine daglige opgaver vil blandt andet bestå i: 

  • At opsætte kampagner i relevante indkøbssystemer
  • At analysere data, spotte trends og optimere på kampagner i sparring med dine erfarne kollegaer
  • At formidle og præsentere kampagneresultater for dine kollegaer og evt. annoncører
  • At planlægge kampagner i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere og dine erfarne kollegaer
  • At blive uddannet i en lang række platforme og teknologier gennem oplæring fra både kollegaer og en lang række digitale uddannelsescertificeringer

Du vil komme til at bruge state-of-the-art teknologi inden for indkøb, målretning, effektmåling mv. med fokus på at optimere annoncørernes digitale investeringer. 
 

Personlig udvikling og stærkt socialt sammenhold

Vi tilbyder et stærkt fagligt miljø med fokus på din udvikling, hvor du vil få et stort ansvar og hvor der er masser af udviklingspotentiale. Vi giver dig en grundig oplæring, hvor vi fokuserer på den nyeste viden inden for digitale medier, datadrevet indkøb og kommunikationseffekt. 
Dine nye kolleger er nogle af branchens skarpeste (og sjoveste) hoveder, og vi prioriterer faglig sparring og feedback højt i en travl hverdag. Vi har et stærkt socialt sammenhold og er en organisation med fladt hierarki og højt til loftet. Løn og vilkår vil matche din baggrund og kvalifikationer inkl. pensions- og sundhedsordning, frokostordning og meget mere. 
 

Om dig 

Som vores nye kollega, forestiller vi os, at du kan nikke ja til nedenstående:

  • Du brænder for at arbejde med marketing i en digital kontekst 
  • Du er nyuddannet og har en relevant digital- eller marketinguddannelse
  • Det er en fordel hvis du også har stiftet bekendtskab med digital marketing gennem tidligere studiejob eller praktikforløb 
  • Du har gode analytiske evner og flair for tal
  • Du er struktureret og formår at arbejde med flere sideløbende opgaver uden at miste overblikket i en travl hverdag 
  • Du er social og anser dit job som en god mulighed for at skabe nye relationer

 

Vil du være med?

Hvis du har lyst til at blive vores nye kollega, glæder vi os til at høre fra dig snarest muligt. Send din ansøgning og CV til os. Vi indkalder til samtaler løbende og forbeholder os retten til at tage opslaget ned inden fristen er udløbet.