Studenterkonsulent at DM

Expires in 4 days

Bliv studenterkonsulent for DM og Magistrenes A-kasse på AU.

Udbyg dit salgs- og servicegen, træn din formidlingsevne og hjælp dine medstuderende med at vælge den rigtige fagforening og a-kasse.

DM og MA (Magistrenes A-kasse) søger en studenterkonsulent til vores salgsteam på Aarhus Universitet. Din hovedopgave bliver at hverve nye medlemmer og synliggøre DM og MA på AU.

Jobbet

Jobbet som studenterkonsulent er kendetegnet ved selvstændighed, fleksibilitet og ansvarlighed.

Du skal søge jobbet, hvis du har lyst til at få erfaring med:

  • Salg/medlemshvervning igennem direkte kontakt med de studerende på universitetet
  • Præsentationsteknik og formidling
  • Markedsføring og synliggørelse af DM og MA
  • Diverse ad.hoc. opgaver som administration, møder, tilrettelæggelse af arrangementer og bestilling af materialer og forplejning
  • Strategisk samarbejde med relevante samarbejdspartnere på AU

Du bliver en del af et team med ca. 20 andre dygtige studenterkonsulenter over hele landet, heraf et AU-team på 7 personer.

Hvad forventer vi af dig?

Du er i gang med din bachelor og har meget gerne et godt kendskab til universitetslivet på AU. Du har et højt energiniveau og er ikke bange for at påtage dig sælger-/hververollen. Du trives med en udadvendt rolle, er god til at opbygge og vedligeholde relationer og arbejder struktureret og selvdisciplineret.

Løn og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er i gennemsnit 4-8 timer om ugen. I nogle perioder har vi meget travlt, men der er mulighed for at tilrettelægge arbejdet, så det tager hensyn til dit studie. Lønnen er 157,18 kr. pr. time.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte AU-teamets teamkoordinator Kristoffer Horslund på telefon 27 50 63 24 eller kah@dm.dk. Du kan også læse mere om os og vores arrangementer på studerende.dm.dk. 

Ansøgning

Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning, dit CV og eventuelle relevante papirer til os på linket nedenfor hurtigst muligt. Der kan kun ansøges via linket.Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Om DM og MA

DM er en fagforening, der sammen med over 60.000 medlemmer former fremtiden for det akademiske arbejdsmarked. Vi arbejder for, at vores medlemmer kan skabe et meningsfuldt arbejdsliv med plads til både karriere og privatliv. Og vi tror på, at forandringer er noget, vi opnår i fællesskab.

MA (Magistrenes A-kasse) er din a-kasse, hvis du har en baggrund indenfor et af vores specialer: Humaniora, naturvidenskab, samfundsvidenskab, it, kommunikation, sundhed, psykologi og pædagogik. Det gælder, uanset om du er nyuddannet, lønmodtager, freelancer eller projektansat, eller du driver din egen virksomhed. Det er nemlig profilerne for vores mere end 84.000 medlemmer – og ekspertisen hos vores rådgivere. Læs mere på ma-kasse.dk