Nykredit

Banking & Finance

115 followers

Studentermedhjælper til Finance/ Risiko & Fund Oversight at Nykredit

Expires in 2 days

Har du lyst til at arbejde i Nykredit Portefølje Administration (NPA) – et investeringsforvaltningsselskab med mere end 1000 mia. kr. under administration? Er du et ordensmenneske, interesserer du dig for tal og ønsker du et studiejob med mulighed for udvikling og ansvar? Så er du måske vores nye kollega.

Stort ansvar med varierende arbejdsopgaver

Du får en hverdag med en bred vifte af opgaver, hvor det overordnet gælder, at du får lov til at arbejde meget selvstændigt. Du bliver en aktiv del af to områder hhv. Fund Oversight og Team Risk, og du vil spille en vigtig rolle i den daglige drift og udvikling.

Dette studiejob vil være en god indgangsvinkel, hvis du efter studiet ønsker at arbejde videre med fund oversight, compliance, risiko eller den finansielle sektor generelt. Mængden og typen af de enkelte opgaver er meget varierende, og generelt vil arbejdsopgaverne i høj grad afhænge af den enkelte students kompetencer, ambitioner og ihærdighed.

Dine opgaver vil være inden for Finance, og de vil spænde over disse tre områder:

  • risiko, der blandt andet står for risiko beregninger og rapportering
    • analysere og skrive kommentarer til de kvartalslige risikorapporter
    • vurdering af risikotyper til brug for bl.a. prospektudarbejdelse
  • Fund Oversight, der står for den løbende oversight af investeringsforeningernes service providers (rådgivere, depotbanker, distributører). Opgaverne består primært i
    • off-site due diligence af service providers, planlægning, opdatering og udsendelse af spørgeskemaer og efterfølgende behandling når de er modtaget. Tilsvarende for on-site due diligence af service providers vil der være forberedende opgaver inden besøg foretages
    • registrering af operationelle risici og rapportering heraf
    • udarbejdelse af rapportering til Oversight Committee og bestyrelsen
  • accounting, der bl.a. er ansvarlig for regnskabsrapportering. Opgaverne består bl.a. i
    • at foretage korrekturlæsning af årsrapporter for investerings- og kapitalforeningerne.

Du er analytisk, effektiv og en god formidler

Du er på dit andet eller tredje år af bacheloren og forventer at læse en kandidatoverbygning med fokus på finans, matematik eller lignende. Du har en oprigtig interesse for tal og arbejder på en struktureret/analytisk måde. Derudover er det vigtigt, at du har gode kommunikative evner og er dygtig til at formulere dig skriftligt på både dansk og engelsk.

Ambitiøs med stort overblik og stærke samarbejdsevner

Som person er du initiativrig og trives med at have mange bolde i luften, da du vil have flere arbejdsopgaver på en gang. Samtidig er du udadvendt og motiveres af samarbejde med mange forskellige mennesker og i tæt samspil med andre afdelinger. Vi lægger vægt på, at du er ambitiøs, kvalitetsbevidst og har en naturlig nysgerrighed for at lære nyt. Derudover er det vigtigt, at du er selvstændig og tager ansvar for de opgaver, du bliver stillet.

Din nye arbejdsplads

Du bliver en del af Finance-teamet, der er en enhed med godt 20 ansatte. Vi tilbyder et job i en fagligt velfunderet enhed med en uformel omgangstone og et godt socialt fællesskab. For nærmere beskrivelse af Nykredit Portefølje Administration A/S se vor .
Den ugentlige arbejdstid vil være på 10 – 15 timer, og vi er selvfølgelig indstillede på fleksibilitet i eksamensperioder, ligesom vi forventer, at du er fleksibel i forhold til deadlines og lignende hos os.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte studentermedhjælper Christian Bruhn på tlf. 44 55 59 51 eller CFO Regnar Lykou på tlf. 44 55 89 39.

Om Nykredit

I Nykredit bliver du en del af noget helt unikt. Udover at vi vil være danskernes foretrukne finansielle partner, vil vi også være en ansvarlig samfundsspiller. Og fordi vi overvejende er ejet af en forening, der repræsenterer kunderne, har vi helt særlige muligheder og forpligtelser til at give noget tilbage til vores kunder og til samfundet.
Hos Nykredit bliver du en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne, og vi investerer gerne i din udvikling. Til gengæld forventer vi naturligvis også, at du gør dit bedste for kunderne, forretningen og kollegerne. Forenet kan vi mere.

By
København

Ansøgningsfrist
10-10-2022