Studiejob som personlig hjælper til Alm. Brand Group at Alm. Brand

Expires in 8 days

Har du lyst til at udvikle dine medmenneskelige kompetencer, kommunikative evner og styrke dine kundskaber i Office pakken? Så har vi et anderledes og spændende studiejob til dig.

Jobbet
Vores kollega Nils i IT-organisationen er synshandicappet og har behov for en personlig hjælper til en række opgaver i hverdagen. Jobbet er praktisk, og det kan være forskellige udfordringer, du vil møde. Primært handler det om at assistere Nils i sit arbejde, hjælpe ham rundt i huset og andre praktiske udfordringer.

Resultatet af din indsats er, at Nils når sine mål med din hjælp.

Arbejdstiden aftales fra uge til uge. Der er tale om ca. 5-8 timer om ugen.

Opgaver
Som nævnt er jobbet af praktisk karakter, og det gælder om at træde til, når det er nødvendigt og til de opgaver, som Nils vurderer er relevante, herunder

  • Formidling af tegninger / PowerPoint / Excel og diagrammer
  • Omsætte grafer og billeder til ord og omvendt
  • Administrative opgaver som registrering af fravær, rejsebilag o. lign.
  • Hjælpe med at læse op når tekster bliver utilgængelige med hjælpeværktøjer
  • Assistere ved møder med praktiske ting ex. kaffe og skifte slides

Nils har et program, som hjælper med at læse tekst op for ham, så hvis et dokument ikke er kompatibelt med dette program, vil din opgave være at læse op for Nils eller at konvertere til et brugbart dokument.

Din profil
Du er i gang med en videregående uddannelse og har lyst til et studiejob, hvor fokus er på at assistere en kollega og herigennem gøre en forskel.

Vi forventer, at du er rolig og har stærke empatiske evner kombineret med:

  • Et godt kendskab til Office pakken/Windows
  • Gode kommunikationsevner
  • Tålmodighed og hjælpsomhed
  • Modenhed
  • Stærk intuition
  • Rollen kræver, at du taler flydende dansk og har et højt niveau i engelsk, både i tale og skrift
  • Har en stor portion humor

Som den menneskekender du er, kan du også omsætte andres adfærd og kropssprog til tale.

Udover dette, vil rollen kræve at du er fleksibel, da Nils kan have brug for hjælp med kort varsel.

Din arbejdsplads
Hos os vil du opleve engagerede kolleger og blive en del af et dynamisk team, hvor indsats og kvalitet betyder alverdens. Som personlig hjælper til vores kollega, som har været i virksomheden i mange år, kommer du til at spille en vigtig rolle, for at få hans hverdag til at blive mere gnidningsfri og forståelig, og for at formidle hans budskaber. Du vil have arbejdssted hos Alm. Brand Group på Midtermolen.

Ansøgning
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Nils Bo Hermansen på telefon +45 20 10 17 76.

Vi glæder os til at høre fra dig senest den 26 oktober 2022. Vi indkalder løbende til samtaler og lukker annonceringen når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!