Jyske Bank

Banking & Finance

2,548 followers

NET / C# udviklere med styr på udviklingshåndværket at Jyske Bank

Expires in 7 days

Jyske Bank søger nu to dygtige .NET udviklere, så hvis arbejdsglæde, jobindhold og udvikling er faktorer, du sætter pris på, så kan det være den helt rigtige stilling for dig. Stillingerne er åbne både for nyuddannede og udviklere med erfaring, herunder også lead udviklere.

Jobbet

Du vil komme til at arbejde med løsninger, som understøtter forretningsgange inden for ejendomsfinansiering.
Her er både tale om web applikationer, som udstilles til bankens rådgivere, samt API’er, der udstiller data og funktionalitet til øvrige dele af forretningen. Det er et forretnings- og systemmæssigt komplekst område, som giver masser af spændende muligheder.
Vores teknologi stack består af C#/.NET, SQL Server, EF Core, ASP.NET Core og vores front-ends er udviklet i Angular. Vi følger med udviklingen og arbejder i dag primært på .NET6 og C#10.
Vi bruger GIT, Azure DevOps og Octopus, og er selv ansvarlige for vores CI/deployment pipeline, men er understøttet af bankens DevOps afdeling.
Vi synes, det er vigtigt at skrive robust og læsbar kode, og benytter os af principper og patterns som bl.a. Domain Driven Design, TDD, Unit Testing, Dependancy Injection og RESTful design.

Bliv kollega med andre dygtige C# udviklere

Du vil blive en del af området Forretningskoncepter, som er Jyske Banks interne IT-afdeling, med over 500 kollegaer fordelt i Lyngby og Silkeborg. Du vil indgå i et team på otte udviklere, to forretningsudviklere, en scrum master og en product owner. Vi arbejder agilt efter SCRUM med user stories, planning og retrospektives, hvilket giver et produktivt og stabilt arbejdsmiljø med domæne eksperter og udviklere i tæt samarbejde om at skabe værdi for forretningen.
Som ansøger forventer vi, at du kan genkende dig selv i meget af ovenstående. Vores opgaver er hovedsageligt back-end, så erfaring med Angular er ikke et krav.

Er du blevet nysgerrig?

Din nærmeste leder bliver chapter lead Asbjørn Andersen, som du er velkommen til at kontakte, hvis du vil høre mere om jobbet.

Vi tilbyder

Hvis du er den rigtige kandidat, tilbyder vi dig en attraktiv løn- og pensionspakke, fleksible lønpakker, sundhedsforsikring, dækning ved kritisk sygdom og heltidsulykkesforsikring. Vi har adskillige engagerede medarbejderforeninger. Desuden har vi fitnessrum, frokostordning, og så tilbyder vi selvfølgelig vores medarbejdere fordelagtige vilkår i banken.
Arbejdsstedet er Klampenborgvej 205, 2800 Kgs. Lyngby. Vi har masser af parkeringspladser, hvis du er i bil, og cykelskure til din cykel- og ellers er der kun fem minutters gang fra Lyngby Station.

Ansøgning

Senior HR partner Mette Rants Andersen vil tage sig af din ansøgning.
Der vil løbende blive afholdt samtaler, så tøv endelig ikke med at sende os din ansøgning.