Junior Social Media-konsulent at Kjøgx Kommunikation

Expires in 2 days

Kjøgx kommunikation søger en studentermedhjælper, som bliver den ene halvdel af et lille bureau, hvor vores kunder også er vores kollegaer.

Hvad får du ud af stillingen?

I stillingen som Junior Social Media-konsulent vil du komme helt tæt på vores største kunde, Danske Bank. Her lærer du, hvad der skal til for at lykkes med social media marketing og -kommunikation i en organisation med 22.000+ ansatte.

Du får desuden et unikt indblik i strategien bag Danmarks måske stærkeste employee advocacy-program, hvor du vil få en central, assisterende rolle – og samtidig vil du arbejde med en lille håndfuld andre kunder og kampagner, som giver dig bredere erfaring og variation i dine opgaver.

Rammer og arbejdsopgaver

Stillingen som Junior Social Media-konsulent er en helt særlig mulighed, fordi du både får værdifuld erfaring som ekstern konsulent, og samtidig får du et unikt indblik i strategi og kommercielle mål fra indersiden af en dansk C-25 virksomhed:

  • Arbejdstiden vil være ca. 15 timer om ugen og kan tilrettelægges efter dit studie.
  • Hver uge arbejder vi 1-2 dage fra Danske Banks kontor på Kongens Nytorv i København, og vi aftaler løbende balancen mellem hjemmearbejde og arbejdsdage på kontoret.
  • 10 timer om ugen er dedikeret til opgaver for Danske Bank, hvor du bliver en del af bankens Social Media CoE, der bygger fundamentet for at lykkes med sociale medier på tværs af afdelinger og landegrænser – i tæt samarbejde en lang række interessenter og kollegaer i hele organisationen.
  • Du får en vigtig, assisterende rolle i arbejdet med Danske Banks employee advocacy-program, og du skal forvente at bruge 50-60 % af din samlede arbejdstid på research, analyser, rapportering, ad-hoc opgaver, forfinelse af undervisningsmaterialer mm.
  • Derudover vil du få mulighed for at arbejde med stort set alle andre aspekter af sociale medier lige fra strategiprocesser og workshops til kampagneopsætning, -optimering og -evaluering på tværs af platforme; for kunder som Folkemødet, Schur Star Systems, Bergs Potter og naturligvis Danske Bank.

Den præcise balance i antallet af timer og arbejdsopgaver fastlægges i fællesskab med afsæt i din profil, erfaring og ønsker.

Forventninger til dig

Du kan forvente, at vi i fællesskab har stort fokus på at løfte dine kompetencer løbende, og som juniorkonsulent er det altid en forudsætning, at du skal udvikle dig og lære. 

Den rigtige kandidat har dog et solidt fundament at stå på i forvejen, og det er en fordel, hvis du allerede har arbejdet professionelt med sociale medier – fx i et praktikophold på bureau eller som studentermedhjælper i en marketing- eller kommunikationsafdeling.

Du læser desuden en relevant videregående uddannelse, og du er enten på den afsluttende del af din bachelor eller på din kandidatuddannelse med mere end et år tilbage af studietiden.

Som person er du…

  • Struktureret, målrettet og detaljeorienteret – og du sætter en stolthed i, at dine opgaver er gennemarbejdede.
  • Lyttende og analytisk – og du bruger feedback konstruktivt til at forbedre dine leverancer.
  • Proaktiv og opsøgende – og du bidrager derfor med fremdrift og forbedringsforslag til de projekter, vi arbejder på.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med, og talent for at arbejde i power point, excel og har solide evner som kommunikatør på skrift.

Interesseret?

Søg i dag, hvis du vil i betragtning til jobbet. De første kandidater er allerede kaldt til 1. samtale i slutningen af januar, men hvis du har den helt rigtige profil er det ikke for sent - så skynd dig at sende din ansøgning.

Kort om Kjøgx Kommunikation

I dag er Kjøgx Kommunikation én konsulent, og du bliver den første ansættelse i virksomhedens 2,5-år (korte) historie. Derfor kan du heller ikke møde Kjøgx Kommunikation på en hjemmeside, men du kan lære mig bedre at kende på min LinkedIn-profil: 

Jeg trækker på 12+ års erfaring fra bureau- og kundesiden, som har lært mig, at selvom erfaring er værdifuldt, så er det evnen til at tilpasse sig de evige forandringer på sociale medier, der er altafgørende. Derfor følger jeg konstant med i udviklingen inden for marketing og sociale medier; senest med en miniMBA i Marketing, Meta blueprint certificeringer og LinkedIns Marketing Strategy-certificering i 2022 – og selvfølgelig gennem løbende inspiration fra andre specialister i ind- og udland.