Studentermedhjælper til Nykredit Ejendomsfinansiering at Nykredit

Expires in 6 days

Vi søger en nysgerrig og analytisk studentermedhjælper, som er skarp på tal, mennesker og IT. Vi tilbyder et spændende og udfordrende studiejob, som giver dig indsigt i den finansielle verden og arbejdet i en agil IT afdeling med store programmer.

Dit kommende job

I Property Financing er vi ansvarlige for at understøtte Nykredit og Totalkredits realkreditforretning med IT løsninger. Vi er en del af enheden Digital, Change & IT (DCI). Som studentermedhjælper i vores team vil du blive en integreret del af arbejdet i form af support til dine kolleger, vedligeholdelse af interne processer og rapportering til ledelsen i forhold til kapacitets- og budgetstyring. Dit arbejde vil være med til at danne grundlag for strategiske og taktiske beslutninger og optimeringer.
Vi arbejder i agile teams i et SAFe framework, og du skal være med til at sikre gode processer i det løbende arbejde.
Samtidig gør vi, hvad vi kan for at sikre din udvikling i et lærerigt arbejdsmiljø, og du vil kunne forvente at få sparring og feedfra din leder og dine kolleger.
Dine primære ansvarsområder i jobbet indebærer:

  • behandling af data og rapportering på bl.a. kapacitet og økonomi samt bidrage til løbende optimering
  • egne ansvarsområder med tilbagevendende og adhoc opgaver af administrativ karakter, særligt i forbindelse med vores kvartalsvise plannings
  • at kommunikere, supportere og samarbejde med ledere og medarbejdere i afdelingen.

Faglighed inden for økonomi og IT

Vi forestiller os, at du har færdiggjort de første år af en videregående analytisk funderet uddannelse, fx indenfor IT eller økonomi. Derudover forventes det, at du har et højt skriftligt niveau på dansk og engelsk, er dygtig til at behandle data og har et solidt kendskab til MS Office-pakken, særligt Excel. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med Power BI eller lignende værktøjer og ligeledes kendskab til Jira og Sharepoint.

Struktureret og god til at samarbejde

Du skal være proaktiv og udadvendt, da du vil komme i kontakt med mange kolleger. Du har stærke samarbejdsevner, er struktureret, detaljeorienteret og kvalitetsbevidst, og du er i stand til hurtigt at tilegne dig nyt stof. Du trives med arbejdsopgaver, hvor du kan arbejde selvstændigt, og du tager ansvar for dine opgaver og har ikke problemer med at opsøge hjælp og stille spørgsmål.
Arbejdstiden er op til 15 timer om ugen. Du har en fleksibel indstilling til arbejdstid og opgaver og vil i udgangspunktet være på kontoret faste dage, men vi tager naturligvis hensyn til dit studie og eksaminer.

Din nye arbejdsplads

Du bliver ansat i Digital, Change & IT (DCI) – Nykredits digitale maskinrum – hvor vi er godt 600 kolleger, der sammen med forretningen udvikler fremtidens realkredit og bank på tværs af Aalborg, København og Warszawa.
I Property Finance er vi ca. 200 medarbejdere. Vi arbejder med løbende vedligeholdelse og udvikling af vores løsninger på realkreditområdet. Du kommer til at beskæftige dig med den samlede portefølje af projekter og i særdeleshed programmet Ny Realkredit Platform, hvor godt 100 kolleger er beskæftiget med at etablere fremtidens realkreditplatform, som skal bruges af pengeinstitutter i hele landet. Vi prioriterer at have et professionelt arbejdsmiljø med en uhøjtidelig atmosfære. Din fysiske arbejdsplads vil være i vores lokaler på Tankedraget 1 i Aalborg.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Mette Bech Jensen på tlf. 51 38 26 00.

Om Nykredit

I Nykredit bliver du en del af noget helt unikt. Udover at vi vil være danskernes foretrukne finansielle partner, vil vi også være en ansvarlig samfundsspiller. Og fordi vi overvejende er ejet af en forening, der repræsenterer kunderne, har vi helt særlige muligheder og forpligtelser til at give noget tilbage til vores kunder og til samfundet.
Hos Nykredit bliver du en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne, og vi investerer gerne i din udvikling. Til gengæld forventer vi naturligvis også, at du gør dit bedste for kunderne, forretningen og kollegerne. Forenet kan vi mere.

By
Aalborg
Ansøgningsfrist
12-02-2023