BAUER MEDIA SØGER DIGITAL AD OPS MANAGER at Bauer Media ApS

Posted 1 week ago

Er du nysgerrig, struktureret og analytisk? Er du kommercielt tænkende? Vil du trives i et job, hvor digitale audiokampagner vil udgøre din dagligdag? Er svaret ja, så er det måske dig vi leder efter?

Bauer Media er eksperter indenfor audio – og sælger klassiske kampagner, native løsninger og integrerede partnerskaber. Vores opgave er at hjælpe vores kunder med de mest optimale kommunikationsløsninger indenfor audio. Vi mangler en Ad Ops Manager til vores Bauer Audiostream netværk, og søger derfor en ildsjæl – som har teknisk flair og er kommercielt interesseret.

Jobbet

Du vil blive en del af vores Planning team med fokus på digitale audiokampagner. Opgaverne vil variere meget, og dække alt fra forecasting, booking og afvikling af kampagner til optimering af lager, samt i samarbejde med vores internationale Ad Op’s team og teknologi-partner AdsWizz at optimere og udvikle afviklingsmulighederne indenfor digitale audiokampagner.

Dine arbejdsopgaver vil inkludere, men ikke være begrænset til:

  • Forecasting, booking, afvikling og evaluering af digitale audiokampagner mod annoncører,bureauer og DSP’s

  • Bidrage til sikring af optimal udnyttelse af Bauer Medias digitale lager

  • Følge op i samarbejdet med eksterne teknologipartnere (f.eks AdsWizz)

  • Løse evt. tekniske udfordringer i samarbejde med kunder og leverandører

  • Deltage i internationale Ad Ops-møder med deltagere fra Bauer Medias markeder

  • På sigt være Bauer Medias tekniske ekspert i dialogen med kunder og bureauer indenfor køb af

    digital audio

    Du vil få en bred kontaktflade i Bauer Media organisationen, hvor du i særdeleshed vil arbejde tæt sammen med salgsafdelingen, men også være i dialog med vores Analyse-, Program- og Creative afdelinger. Du vil således få et godt indblik i Bauer Medias mange aktiviteter.

   

Din profil:

Du har sans for data, detaljer og struktur, og analyse falder dig naturligt. Du interesserer dig for musik og podcast, og færdes selv på diverse streamingtjenester. Du er nysgerrig, proaktiv og opsøgende – en”glasset halvt fuldt type” med masser af gå-på-mod. Sidst, men ikke mindst, så er du en teamplayer.

Vi tilbyder:

  • En stilling, hvor du har mulighed for at være med til at videreudvikle digital audio på det danske marked

  • Varierende arbejdsopgaver, som du selv er med til at præge

  • Deltagelse i internationale Ad ops-møder og møder med vores teknologi-partnere

  • En del af et tværgående digitalt-team, hvor der er fokus på optimering og udvikling for at sikre

    vores digitale transformation Det vil være en fordel, hvis du har:

  • Relevant erfaring og kompetencer indenfor programmatisk køb/salg hos annoncør, mediebureau eller mediahus

  • Kendskab til platforme og systemer indenfor digital annoncering

  • Teknisk indsigt og interesse for udvikling og trends indenfor digital annoncering

    Hvem er vi?

    Bauer Media Danmark er et moderne og innovativt mediehus – med speciale indenfor audio. Vi er førende indenfor kommerciel radio, hvor vi driver radiostationerne – NOVA, The Voice, Radio100, PopFM, Radio Soft og myROCK, som kan høres på FM, DAB+, samt vores RadioPlay-platform, som findes på web og app. Danskernes lytning på digitale platforme er stigende - især drevet af den store interesse for podcasts, hvorfor digital audio er et vigtigt vækstben for Bauer Media.

    Vores digitale audionetværk hedder: Bauer Audiostream, og er nordisk.

    Bauer Media Danmark er en del af Bauer Media Group; et multi-business selskab som underholder, informerer og servicerer over 200 millioner mennesker. Det er familieejet i 5. generation og fokus er på kunder og langvarig succes. Bauer Media Group opererer i 14 lande. Bauer Media Group har Europas største kommercielle radiogruppe, og er repræsenteret i 8 lande, som markedsleder i 6 af disse.

    Vores mission: Enriching everyday life

   

Kontaktperson:

Har du spørgsmål til jobbet er du meget velkommen til at kontakte Birgitte Bjerg Lorenzen, på mobil: 20 40 23 13 eller e-mail: birgitte.lorenzen@bauermedia.dk.

Er du klar på nye udfordringer, så send din ansøgning og CV via linket herover. Sidste frist for ansøgning er søndag d. 26/3-2023. Vi indkalder dog løbende til samtaler.